Fjordternen yngler kolonivis eller i enkeltpar, oftest ved lavvandede kyster, gerne på ubeboede småøer.
I lav højde flyver ternen i flugt over vandet, og når en fisk opdages, går den fra svirreflugt til hurtig styrtdykken. I parringstiden bringer hannen ofte hunnen fisk.
I 2022 fik et samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og DOF Sydvestjylland produceret to terneflåder til Esbjerg Trafikhavn og det har i år resulteret i stor succes. Fjordterner og nogle få havterner har i 2023 fået mindst 20 unger på vingerne. Sidst i august var der fuld gang i fodringen af mindst 10 dunede unger. Andre unger var allerede på vingerne og kunne ses flyve rundt ved Esbjerg Havn på jagt efter føde i vandet.
På taget ved auktionshallen ved Esbjerg Havn har der i år ynglet 15-20 par terner. Det er uvist, hvor mange unger, der er produceret der, da det er et svært tilgængeligt område at observere.
Ved Esbjerg Havn er der nem adgang til føde i havet og det er derfor et yndet yngleområde for terner og måger. Mange år har fuglene benyttet hustagene på flere af de store firmaer på Esbjerg Havn. Her er de beskyttet mod rovdyr og højvande. I 2016 ynglede 231 par havterner og 45 par fjordterner på taget af industribygningerne i den sydlige del af havnen.
IAT og NorSea har været generet af de ynglende fugle. Her var havnearbejdere nødt til at tage hjelme på, fordi de blev angrebet af de meget aggressive havterner, der styrtdykkede mod alle, der nærmede sig fuglenes redesteder. Tagene er derfor indimellem blevet gjort rene for mos, så der ikke er så god fæste til rederne.
I maj 2017 blev et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalpark Vadehavet, Esbjerg Havn og Dansk Ornitologisk Forening sat i stand for at hjælpe ternerne til ynglesucces.
Nationalpark Vadehavet og DOF Sydvestjylland startede da et forsøg på at lokke ternerne væk fra tagene ved at indrette et alternativt og beskyttet område – en fin ternestrand - til fuglene på en mole ved indsejlingen til Dokhavnen.
Men det viste sig, at de 120 kubikmeter sand og grus, der hvert forår blev bragt ud på molen skyllede ud i havet i løbet af vinteren. Forsøget lykkedes næsten, men ikke helt, så da pandemien kom og satte en stopper for indsatsen i to år blev det besluttet, at lede efter andre løsninger for ternerne.
I 2023 er det overvejende fjordterner, der yngler på Esbjerg Havn. Havternen er således gået meget tilbage, og måske er det Nationalpark Vadehavets rævesikre kystfuglehegn på nordspidsen af Fanø, som trækker fuglene fra havnen til Fanø?
Forsøg på bekæmpelse af fjordternen trods fredning
I Danmark er fjordternen fredet og beskyttet af EU-direktivet, trods det er der flere personer, der gentagne gange i sommeren 2023 på Esbjerg Havn har observeret en falkoner, der øvede sig med en amerikansk Harrier Hawk ved at sende den gentagne gange over rugende fjordterner på et tag ejet af firmaet NorSea. Hun fortalte, at firmaet havde hyret hende til at nedbringe antallet af ynglende terner. På dette tag kom ingen terneunger på vingerne i 2023.
Via DOF´s biolog, blev der undersøgt, hvad vi kunne stille op i den konkrete sag. Hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen vurderede, at der var tilstrækkelige beviser på en ulovlig handling til, at der kunne foretages en politianmeldelse. Det blev foreslået, at DOF med et vidneudsagn kunne anlægge sag mod firmaet. Vidnerne har desværre ikke ønsket at udtale sig. DOF og Nationalpark Vadehavet har planer om, at søge midler til indkøb af flere terneflåder til trafikhavnen og til at anlægge et havneareal ved Fanøfærgens indsejling, hvor terner og måger kan få mulighed for at yngle uforstyrret ved Esbjerg Havn.
Sølvmågen
Sølvmågen er hovedsagelig standfugl i Danmark og kan ses over det meste af landet ved lavvandede kyster, havne, moler og bygninger og fouragerende på marker inde i landet.
Den er en kolonirugende kystfugl, som fortrinsvis yngler på øer og holme ved lavvandede kyster samt ved fjorde. Der findes endvidere enkelte fastlandskolonier samt et mindre antal kolonier inde i landet. Sølvmågen yngler første gang som 4-årig med et kuld på 3 æg. Den ruger i 28-30 dage og ungerne er herefter afhængige i 35-40 dage.
Tidligere tiders store åbne lossepladser og let tilgængelige affaldsprodukter fra industrifiskeriet og landbruget har spillet en væsentlig rolle for artens fremgang i perioden efter 1950. Efter nedlæggelsen af åbne lossepladser, Corona og minkfarmenes lukning er sølvmågen gået meget tilbage.
Sølvmåger er intelligente fugle i deres søgen efter føde. Normalt svæver de højt oppe med ret stor afstand. Når en måge dykker, ser mågerne i nærheden straks dette og følger efter. Dette breder sig som ringe i vandet. Metoden er effektiv når man leder efter fiskestimer. Samme teknik bruges, når der pløjes på markerne. Kommer man et par hundrede meter op kan man se en traktor og en pløjemark på 10-20 km afstand, og når nogle fugle samles og begynder at flyve mod et bestemt sted, følger resten efter. Når måger stamper i jorden skaber det vibrationer og så kommer regnormene op til overfladen og er lige til at hapse.
På flere tage bl. a. ejet af NorSea på Esbjerg Havn fik mange sølvmåger lov at yngle uforstyrret i sommeren 2023. Fra disse tage er der fløjet ca 40-50 sølvmågeunger ud i år.
Så godt har det ikke altid været for sølvmågerne.
I sommeren 2022 blev der fundet 5 døde sølvmåger på et tag ejet af NorSea. Den ene måge var endnu ikke helt død, den havde et hul i siden, der lignede et skudhul. Ved min henvendelse til firmaet fik jeg oplyst, at de ikke havde noget med sagen at gøre, og at de ville anmelde hændelsen til politiet. Da jeg efter et halvt års tid spurgte til resultatet af anmeldelsen, blev jeg henvist til politiet, der ikke måtte udtale sig om den konkrete sag.
Lidt på forkant forhørte jeg mig i forsommeren 2023 hos Naturstyrelsen Vadehavet, om der var givet tilladelse til regulering af fugle eller falkonering på Esbjerg Havn. Det var der ikke.
Karin Gustausen
DOF Sydvestjylland
September 2023
(PDB 090923)
