Vinteren er en stille tid ved Blåvand, men fugle er der trods alt, fortæller Bent Jakobsen.
Bent er som leder af Blåvand Fuglestation gennem mere end 40 år kommet næsten dagligt på stranden og kender om nogen fuglelivet og dets variation med årstiderne.
Jeg har sat mig med Bent over en kop kaffe i hans varme stue i Oksbøl for at høre om, hvad der rører sig på stranden netop nu.
Mågerne
Mågerne er - ikke overraskende - de helt dominerende. De samles for at finde føde i opskyllet og er især talrige i og efter stormvejr, hvor masser af opskyl kommer ind. De snupper føden allerede i vandet, inden den kommer helt ind. De koncentreres især i læsiden af revet hvor brændingen er mindre voldsom og opskyllet dermed tilgængeligt. De tiltrækker derfor ravsamlere, der jo også går efter opskyllet!
Mågerne er så afhængige af opskyllet, at langvarig østenvind får dem til at forsvinde fra Blåvand og søge andre fourageringsområder.
Ung Sølvmåge. Foto: Aage Matthiesen
Sølvmågerne er langt de talrigeste, op til 10-15.000 kan fouragere i forbindelse med storm. I går talte Bent 4.000.
Også Stormmågen er talrig, men skal dog tælles i hundreder og ikke tusinder.
Mellem Sølv- og Stormmågerne finder man Svartbagen, enkeltvis eller nogle få stykker sammen. De er ikke specielt talrige, men de er der helt stabilt.
Den ellers meget talrige Hættemåge viser sig derimod næsten ikke på stranden om vinteren.
Sildemågerne er trukket sydpå for at overvintre i Nordvestafrika og Middelhavet, så dem ser vi ikke – og dog. Den britiske bestand (racen graellsii) overvintrer i nogen grad i England og bliver af og til blæst tværs over Nordsøen. De er dog ikke helt nemme at finde, da de ikke er nær så mørke på ryggen som de Sildemåger, vi normalt ser i Danmark (racerne intermedius og fuscus). De ligger tæt på Sølvmåger i rygfarve og forveksles let med disse.
Dværgmågen overvintrer i stort tal i Det irske Hav og blæses jævnligt østpå til Blåvand, når det stormer.
Rider bliver også ofte blæst ind til kysten i storm.
Svartbag. Foto: Aage Matthiesen
Gråmåge og Hvidvinget Måge kan man også være heldig at finde på stranden om vinteren. De er nemme at kende, da de ikke har sorte vingespidser, som alle de almindelige måger ellers har. Det seneste par år har Gråmågen dog svigtet, men mon ikke den dukker op igen?
Kaspisk Måge ses af og til og er sikkert mere almindelig, end det normalt antages. Det er for mågenørder at kende den. Den ligner Sølvmågen meget.
Bents drøm er Ismågen, som aldrig er set ved Blåvand, men lige nu strejfer én om lige syd for grænsen, ”så den får vi i år”, griner han.
Svømmefugle
Dykænder finder vi i stort tal på havet ud for Blåvand i vintermånederne.
Den altdominerende er Sortanden, hvor der normalt ligger omkring 20.000 og fouragerer indenfor synsvidde. I de efterhånden sjældne isvintre, hvor de indre farvande fryser til mangedobles bestanden ved Blåvand, mere end 200.000 fugle er set på én gang.
Ederfugle ligger der ofte 2 – 3.000 af.
Hvinanden er der også i mindre antal, men hvis søerne inde i landet fryser til samles der 2 – 3.000 i havet ved Blåvand.
Fløjlsand. Foto: Eva Foss
Fløjlsanden er i de senere år blevet talrigere ved Blåvand. Der ligger typisk ca. 1.000 Fløjlsænder og dykker efter knivmuslinger, som de synes at have specialiseret sig i.
En specialitet for Blåvand er Havlitten, der er almindelig i Østersøen og bælterne, men sjælden i Vestjylland. Den lille dykand med den lange hale og de flotte tegninger ligger som regel ganske tæt ved kysten, og i stille vejr hører man tydeligt den karakteristiske stemme.
Rødstrubede Lommer kan man også se. De ligger oftest langt fra kysten og fisker, så de ses bedst i stille vejr og med teleskop. De ligger og driver langsomt med vind og strøm, indtil de går på vingerne og trækker tilbage til udgangspunktet og begynder på en ny drift. Kompensationstræk kaldes det.
De andre
Sandløber. Foto: Søren Vinding
Den lille højarktiske ryleart, Sandløberen, er karakterfugl på stranden om vinteren. Ofte fouragerer flere hundrede fugle, i går var der 450 fortæller Bent.
Sandløberen har tydeligvis Bents hjerte, han fortæller med smittende entusiasme om, hvordan hele stranden forekommer levende, når de små, vævre fugle piler rundt på jagt efter føde.
Selv når de hviler, er de underholdende at betragte. De stiller sig op mod vinden i en aflang flok. Her står de med hovedet under vingen, så de forreste giver læ for dem bagved. Pludselig vågner den forreste op, stikker hovedet frem og hopper derefter på et ben ned bagest i flokken, hvor den stikker hovedet under vingen og sover videre i læ. Efter kort tid, vågner, den, der nu er forrest, og foretager samme manøvre. På den måde skiftes fuglene til at yde læ, samtidig med at hele flokken lidt efter lidt bevæger sig baglæns.
Tidligere kunne man også se Stenvendere og Sortgrå Ryler ved Blåvand om vinteren, men dem ser man af ukendte årsager ikke mere.
Småfugle ser man ikke meget til om vinteren. En pludselig frostperiode kan dog udløse kuldetræk, så man ser flokke af Sjaggere trække sydpå.
Snespurven er en trofast vintergæst på stranden. Som regel ser man en flok på 20-25 fugle, der fouragerer på stranden en tid, hvorefter de flyver til et nyt sted. De strejfer rundt på stranden, så man er langt fra sikker på at se dem, hvis man kun er kortere tid derude.
Snespurve. Foto: Aage Matthiesen
Man kan læse meget mere om fuglene ved Blåvand i disse rapporter:
Jakobsen, Bent
Fuglene ved Blåvandshuk 1963-1992.
Dansk Ornitologisk Forening, Ribe Amt, 2008
ISBN 978-87-7054-175-6
Blåvand Fuglestation: en oversigt over fugleobservationer 1993-1999
Ribe Amt, 2002
Serie: Naturovervågning i Ribe Amt
ISSN 0906-0146
Meltofte, H. og Faldborg, J. 1987:
Forekomsten af måger og terner ved Blåvandshuk 1963-1977. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 81: 137-166
Rapporterne kan lånes/skaffes fra ethvert folkebibliotek.
Rapporterne dækker desværre ikke de senere år, men en ny rapport, der råder bod på det, er på trapperne.
Bent Jakobsen interviewet af Søren Peder Nielsen 03-01-2017
