DOF Sydvestjylland besluttede for nyligt at yde økonomisk tilskud til unge, der kunne tænke sig et ophold på Blåvand Fuglestation for at lære mere om fugle og fugletræk.
Den første har allerede nydt godt af ordningen, idet 27-årige Bianca fra Charlottenlund i slutningen af marts påbegyndte et knapt tre uger langt ophold for at lære at ringmærke.
Jeg har talt med hende for at høre, hvad hun får ud af det.
Vi mødes en morgen ved Blåvand Fuglestation, hvor jeg fanger Bianca mellem to runder ved nettene, og vi sætter os på en bænk i haven.
Jeg lægger ud med at spørge, hvad der fik hende til at interessere sig for fugle. Det er kun et par år siden hun fik interessen i forbindelse med, at hun flyttede fra stenbroen ud til et sted med have.
På det tidspunkt vidste hun stort set intet om fugle og natur. Hun kunne kende en Solsort og en Musvit, og det var det. Nu blev hun opmærksom på naturen omkring sig: planterne, sommerfuglene og fuglene, især bed hun mærke i fuglesangen.
Hun købte en fuglebog og kom i forbindelse med andre naturinteresserede unge, som hun tog på ture med og lærte en masse af.
Nu var hun i gang.
Jeg spørger, om hun så allerede kan kende fuglene på sangen. Beskedent svarer hun, at nogle få kan hun da, men afslører så, at Træløbere (der ikke lige er dem, man først lærer at kende) kan hun da og selvfølgelig også den Gulspurv og de Skovspurve vi hører i baggrunden, så helt ringe står det ikke til.
Ideen med at komme til Blåvand fik hun fra en DOF-Ung’er, Joshua, som flere gange har været på fuglestationen. Han hørte, at Bianca var meget fascineret af ringmærkning og gjorde hende opmærksom på, at på fuglestationen kunne man komme og lære ringmærkning helt fra bunden.
Bianca kontaktede Henrik Böhmer, og en aftale kom i stand.
Nu har Bianca så deltaget i ringmærkningen i en halv snes dage og har allerede lært en masse, siger hun.
Sammen med en meget erfaren ringmærker, Morten Jenrich, lukker hun nettene op i stationshaven og fyrhaven en halv time før solopgang, og herefter fortsætter ringmærkningen fem timer frem.
Håndteringen af de fugle, der er gået i nettet, er noget af det første Bianca har lært. Det var en så fantastisk følelse første gang at stå med en fugl i hånden, at hun næsten glemte at trække vejret, siger hun. Man ser den mindste detalje. At se en Stær tæt på – wouw!
Nogle fugle er sværere at håndtere end andre, f. eks. er Gærdesmutten eminent til at smutte ud af hånden, mens Kernebiderens kraftige næb, kan hakke grundigt ned i en ringmærkerhånd. De svære tager Morten dog.
Bianca er glad for, at hun er kommet i det tidlige forår, hvor der endnu ikke er så mange arter. Først når man har haft en art adskillige gange i hånden, kender man den tilstrækkeligt og kan bl. a. aldersbestemme den. Bianca har haft mange Gransangere, men endnu er den meget lignende Løvsanger ikke kommet. Ellers har Rødhals, Jernspurv og Fuglekonge været de fugle, der har været talrigest.
Nettene skal kontrolleres med korte mellemrum for at de fangne fugle ikke skal hænge for længe, så når de fem timer er gået, er man godt træt af at gå rundt i det kuperede klitterræn, og en lille lur gør godt.
Bianca med sin mentor, Morten Jenrich
Bianca er glad for kombinationen af ”fast arbejde” i fem timer og derefter at have tiden til rådighed. Hun kan så tage sig en løbetur, gå rundt og nyde det landskab, der er så fremmedartet i forhold til det, hun normalt færdes, i eller hun kan tage ud og se egnen omkring Blåvand. Ofte bliver der dog ringmærket udover standardprogrammet, og her kan hun også vælge at tage del.
Hun sætter stor pris på det sociale samvær. Hun havde troet, at hun skulle passe sig selv med mad osv. Men man skiftes til at lave mad og købe ind, og så nyder hun at kunne tale om fugle og natur i timer uden at folk bliver trætte af det. Fedt at være sammen med mennesker, der deler ens passion.
Samtidig er der rig mulighed for at trække sig, når man har trang til at være lidt for sig selv. Der er en dejlig ro i landskabet. Bianca er heldig at have eneværelse, hvad man normalt ikke kan regne med.
Bianca anbefaler ”megameget” et ophold på fuglestationen. Man lærer en masse og er sammen med mennesker, der deler ens interesse. Og så er det fantastisk at bo her - ikke alle kan gå ud ad døren i et klitlandskab og høre lærkesang.
Bianca er som nævnt den første, der har benyttet den nye ordning. Vi håber flere følger efter for enten som hende at lære ringmærkning eller også tage del i trækobservationerne, hvor de erfarne observatører deler ud af deres viden, så man virkelig lærer havfuglene at kende.
Tekst og foto: Søren Peder Nielsen
2024-04-08
