Der er nu forløbet 4 år siden 900 ha af Filsø Avlsgårds marker i 2012 blev sat under vand, og Jyllands næststørste sø opstod.
I den anledning mødtes jeg med Jens Rye Larsen, DOFs repræsentant i Filsøs Naturråd, for at få en snak om det hidtidige forløb og høre om, hvad vi kan forvente af fremtiden.
Mødet fandt sted ved ”Møllers hus”, gæsteboligen på Filsø, på en blæsende men solrig forårsdag.
Vi bringer her første del af interviewet, anden og sidste del følger om ca. to uger.
Søens udvikling hidtil.
Jens lægger ud med at forklare, hvordan man efterhånden gennem adskillige naturgenopretninger har erfaret, at en ny sø gennemgår tre forskellige faser.
Den første er etableringsfasen, hvor vandet trænger frem og drukner masser af planter af dyr. Det resulterer i en sø med masser af næring i form af dødt plantemateriale, som især tiltrækker svømmeænder og døde smådyr som tiltrækker vadefugle, lappedykkere, måger m. fl. I denne fase eksploderer fuglelivet på det nærmeste.
I næste fase, der indtræffer efter et par år, er fødeudbuddet efter oversvømmelsen ædt op eller nedbrudt, men samtidig er etablering af vandplanter og dertil hørende småkravl og fisk kun lige begyndt. Søens fødeudbud er faldet drastisk, og størstedelen af fuglene fra første fase forsvinder.
Tredje fase forløber over adskillige år. Her etableres plantedække over søbunden, visse steder opstår rørskov, mens fødekæden af planteplankton, dyreplankton, fisk og fugle lidt efter lidt bygges op og en stabil tilstand indtræffer på et niveau, der er væsentligt højere end i anden fase, men lavere end første fases eksplosion.
Filsø er lige nu i anden fase, hvor kun ca. 8 % af søbunden er dækket af vandplanter, og fuglelivet er tilsvarende sparsomt. Til gengæld kan vi forhåbentlig se frem til, at flere og flere fugle slår sig ned ved søen i årene fremover.
Der er dog et usikkerhedsmoment. Søen befinder sig på et balancepunkt og kan udvikle sig i to retninger. Den ene er en fremtid som en uklar grøn sø (”grønkålssuppe”), der vil indtræde, hvis næringsstoftilførslen fra omgivelserne er så stor, at planteplankton blomstrer op i så store mængder, at slutresultatet er iltsvind med efterfølgende sammenbrud af økosystemerne. Det samme kan ske, hvis fiskebestanden er så uheldig sammensat, at fiskearter, der æder den dyreplankton, der skulle holde planteplanktonet i ave, breder sig uhæmmet. Det er derfor vigtigt at have en god rovfiskebestand af aborrer og gedder.
Som tingene ser ud lige nu, er en fremtid som en sund og næringsfattig sø heldigvis den mest sandsynlige.
Det er som nævnt kun 8 % af søbunden, der er plantedækket, men ikke desto mindre har botanikerne konstateret en usædvanlig stor artsrigdom, så søen allerede i dag hører til de absolut artsrigeste i Danmark.
Fuglelivet.
Fuglene var ikke mange dage om at opdage, at en sø var ved at opstå i juli 2012. De strømmede til det, Jens kalder et ”supermarked” af føde. Op til 10 Rørhøge fouragerede langs fronten af det indtrængende vand, hvor mus, muldvarpe og andet godt blev tvunget frem i lyset. Vadefugle mæskede sig i druknende insekter og andet småkryb, f. eks. 200 Tinksmede og 30 Krumnæbbede Ryler. I september opdagede de sydtrækkende ænder søen og op til 17.000 Krikænder fandt føden her (det tredjestørste tal nogensinde i Danmark).
Det exceptionelt rige fugleliv fortsatte i 2013. Ca. 45 par Sorthalsede Lappedykkere ynglede med succes det år. Klyden slog sig også ned og ynglede med ca. 100 par. En overgang opholdt ca. 200 Skestorke sig på søen, det næsthøjeste antal nogensinde i Danmark.
I 2013 ynglede Havørnen ved Filsø, det første ynglepar i Sydvestjylland i mands minde. Parret har trofast ynglet hvert år siden og har i år (2016) fået to unger på vingerne.
Siden 2013 er det (i overenstemmelse med ovennævnte faseudvikling) gået tilbage med fuglene, så lige nu befinder vi os i en bølgedal. Der er dog fortsat meget at glæde sig over.
De kunstige yngleøer huser store mågekolonier, vigtigst 2.500-3.000 ynglepar af Hættemåge, der giver beskyttelse til ynglende Fjordterner, Strandskader m.v.
Den nordlige del af området omkring Fidde Sø huser 2-3 par Traner, 4–5 par Rørdrummer og 1-2 par Rørhøge.
Fjordternen yngler blandt Hættemågerne på Filsø. Foto: Aage Matthiesen
Mens området blev drevet som landbrug, var det kendt for de enorme gåseflokke, der rastede på de afhøstede marker i træktiderne, først og fremmest Kortnæbbede Gæs i antal op til knapt 40.000. Som ventet forsvandt de, da fødegrundlaget i form af spildkorn på de enorme marker var væk.
Sang- og Pibesvanerne (i daglig tale de gulnæbbede svaner) var også et varemærke for området før naturgenopretningen, men de kommer heldigvis stadig hvert efterår i et antal af ca. 2.000 for at overvintre. De finder en stor del af føden på afhøstede majsmarker, men æder også godt af vandplanterne og er derved et problem for etablering af et sammenhængende plantedække på søbunden.
Sjældenheder.
For mange ornitologer er sjældenhederne det vigtigste, og flere af dem har da også indfundet sig ved søen, men som Jens anfører: de betyder intet for søens økologi.
Vi skylder dog at nævne dem her:
I 2013 ynglede et par Sandterner på én af yngleøerne og fik to unger på vingerne. Det var det første ynglepar i Danmark i adskillige år. I 2014 gentog de forsøget, men ungerne gik til. I 2015 og 2016 har Sandternerne vist sig igen uden dog at yngle.
Også Nordisk Lappedykker ynglede med held i 2013 også denne for første gang i Danmark i mange år. Den har dog ikke vist sig siden.
2013 var i det hele taget sjældenhedernes år, en Sibirisk Hjejle rastede i august, også den en sjældenhed.
I 2014 slog Filsø til igen: En Tyndnæbbet Måge rastede en enkelt dag i maj. Den er aldrig tidligere set i Danmark.
Tyndnæbbet Måge. Foto: Eva Foss
Vi fortsætter interviewet med Jens Rye Larsen om ca. 14 dage, hvor vi bl.a. kommer ind på, hvordan Aage V. Jensens Naturfond plejer arealerne, på de forskellige overvågningsprogrammer og på fremtidsplaner for området.
/Jens Rye Larsen interviewet af Søren Peder Nielsen 18-05-2016
