Bison, vildhest, vildsvin og andre store græsædere er vigtige ingredienser i Rune Engelbreth Larsens ambitiøse og gennemarbejdede forslag til at vende udviklingen mod en stadig mere forarmet dansk natur.
I bogen ”Vildere vidder i dansk natur” tager Rune Engelbreth Larsen udgangspunkt i, at den vigtigste grund til tabet af biodiversitet i Danmark er, at naturen mangler plads. Trods fredninger, nationalparker og Natura 2000 områder går det stadig tilbage for mangfoldigheden i den danske natur. Der er ingen garanti for, at naturen bevares i et område, fordi det fredes endsige indgår i en nationalpark. I dag er ikke mindre end 20 % af landets dyre- og plantearter truet af udryddelse.
Forfatterens forslag til at vende udviklingen er, at der oprettes et antal store områder, som han noget gumpetungt betegner ”naturnationalparker”, dvs. store, sammenhængende områder, hvor naturen er enerådende, og der ikke skal tages produktionshensyn til landbrug eller skovbrug.
Bogen falder i to dele:
En generel del, der beskriver, hvilke krav der må stilles til naturnationalparkerne, hvilke virkemidler der skal tages i brug i driften af dem, og hvordan man skaffer arealer til formålet.
Dernæst følger en speciel del, hvor forfatteren foreslår 35 konkrete områder, der kunne blive sådanne naturområder. For hvert område er der en beskrivelse af, hvorfor netop dette område er velegnet til vild natur efterfulgt af en række foranstaltninger, der skal til for at nå frem til mere vilde forhold.
Forfatteren anser det for helt urealistisk at etablere så store naturområder på privatejede arealer, derfor består de 35 områder langt overvejende af statsejede arealer.
Fra den foreslåede naturnationalpark "Rold Skov & Rebild Bakker". Foto: Rune Engelbreth Larsen
Forfatteren definerer en naturnationalpark således:
Arealet er minimum 1.000 ha.
Mindst 80 % af arealet er offentligt ejet.
Det skal delvist overlappe Natura 2000 områder (da dette er udtryk for eksisterende naturindhold)
Enhver form for produktion (primært land- og skovbrug) skal ophøre
Der skal udsættes store, vildtlevende græssere, som sørger for ”naturplejen”
Der skal etableres naturlig hydrologi ved f.eks. afbrydelse og tilkastning af dræn og grøfter
En stor del af de foreslåede områder består af skov der drives med henblik på tømmerproduktion. Tanken er, at de fremover skal være urørt skov, hvor døde stammer bliver stående/liggende, og hvor der ikke ryddes op efter stormfald og brand etc. Den eneste form for skovarbejde vil være bekæmpelse af uønskede, invasive arter.
De mest spændende afsnit i bogen handler om de store græssere. De skal være i områderne i stedet for dyrt betalte menneskelige naturplejere. De skal æde af opvæksten, så skovene holdes lysåbne, skrælle bark af træerne (syge træer er godt for biodiversiteten) og trampe og rode i skovbunden (vildsvin er især gode til det) samtidig med at deres efterladenskaber udgør mikrobiotoper (med gødningsbiller etc.).
Der er spændende diskussioner af, hvilke arter der er velegnede. Udgangspunktet er, at det skal være arter, der tidligere har levet i Danmark. Derfor foreslås (udover de nuværende arter Rådyr og Krondyr) Bison, Elg, Vildsvin, Bæver, Urokse og Vildhest. De to sidstnævnte er desværre uddøde og bør derfor erstattes af arter, der kan udfylde den samme økologiske niche. Her kan Skotsk Højlandskvæg og Galloway erstatte Uroksen, mens Exmoorpony og Konikhest kan erstatte den oprindelige Vildhest.
Dyrene skal leve vildt året rundt og må ikke få tilskudsfoder om vinteren, det tvinger dem til at æde af bl.a.træernes bark og dermed skabe den ønskede vilde bevoksning, og det holder bestandene på et niveau, der forhindrer overgræsning om sommeren.
Exmoorpony. Foto: Rune Engelbreth Larsen
Naturnationalparkerne må nødvendigvis være hegnede, så de store græssere ikke kan vandre ud og æde af de omliggende landbrugsafgrøder, dels for at undgå tab for landmanden, men også for at holde bestandene på det niveau området kan bære, og for at dyrene skal påvirke vegetationen i reservatet maksimalt, når der ikke er andre fødekilder.
Naturnationalparkerne skal være åbne for offentligheden og eksisterende bilveje opretholdes. Hegn, færiste og faunapassager skal minimere sammenstød mellem dyr og biler.
Forvaltningen af dyrebestandene kan give anledning til konflikter. I naturen dør mange dyr af sult om vinteren, skal man også lade dem gøre det i naturnationalparkerne? Forestil dig avisoverskriften ”Snesevis af ponyer døde af sult på Skallingen” en streng vinter.
Bogen har også en lokal vinkel, flere af de foreslåede naturnationalparker ligger i og nær Sydvestjylland: ”Vesterhavet” (fra Skallingen til Filsø), ”Blåbjerg og Nyminde”, ”Randbøl Hede & Syv Års Søerne”, ”Skjern Floddelta” samt ”Lindet Skov & Helm Polde”.
Ved Grærup Langsø i den foreslåede naturnationalpark "Vesterhavet". Foto: Søren Peder Nielsen
Det er en meget spændende bog Rune Engelbreth Larsen har udgivet. Den er god at få forstand af, da den behandler mange af de problemkredse, der er på dagsordenen i naturforvaltningen i disse år. Hvis man vil dykke ned i detaljerne på området, er litteraturhenvisningerne en guldgrube.
Først og fremmest må man håbe, at beslutningstagerne i dansk naturforvaltning må tage de tanker, der her offentliggøres, til sig.
Det kunne være utroligt spændende at se den første naturnationalpark blive til virkelighed inden for længe.
Bogens sidste afsnit med beskrivelse af de 35 udvalgte områder, kan også bruges som en guide til nogle af Danmarks dejligste naturområder, blot kunne man her ønske sig lidt mere oplysning om, hvad der findes af dyr og planter i områderne i dag.
Det er en meget flot bog i tværformat og spækket med dejlige fotos af landskaber, dyr og planter.
/Søren Peder Nielsen 29-10-2017
