Hjælp Naturstyrelsen med at frede reder af truede fugle.
Naturstyrelsen fælder træer i skovene året rundt. Det udgør naturligvis en risiko for skovens ynglefugle. Som ornitolog klan du gøre en indsats for at minimere risikoen ved at indberette ynglepladser for truede fugle.
Det er nu, vi skal være opmærksomme på ynglende rovfugle og andre sårbare fugle for at undgå skovning og forstyrrelser ved reden.
Listen over sårbare arter ses her:
Det er ikke nødvendigt, at indberette redepladser som Naturstyrelsen allerede har viden om. Men hvis du har gjort nyere observationer af redesteder, som du mener at Naturstyrelsen ikke allerede kender til, må du meget gerne skrive til den lokale enhed, Blåvandshuk: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til den
hugstansvarlige skovfoged Stiig Charmig Bayer på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .
I Danmark skal al fældning af træer bl.a. respektere artsfredningsbekendtgørelsens regler. Retningslinjerne for Naturstyrelsens arealdrift går tilmed videre end lovgivningen og skal også overholde de krav der er fastsat ifm. skovcertificeringen og de interne retningslinjer i Naturstyrelsens
”Redetræspolitik” og ”Økologiske retningslinjer”.
Naturstyrelsens hugstplaner for 2025 kan nu ses på digitalt kort.Duehøg. Foto: Aage Matthiesen
For at holde styr på ynglesteder for sårbare arter m.v., benytter Naturstyrelsen sit eget registreringssystem ”Pas-På-kortet”. Dette system anvendes alene af Naturstyrelsen selv og medarbejdere fra betroede institutioner, der arbejder på arealerne. Foruden Naturstyrelsens egne observationer og direkte indberettede observationer fra bl.a. ornitologer, kan Pas-På-kortet fremadrettet også hente nye data om stedfaste arter direkte fra bl.a. Arter.dk og dermed DOFbasen.
Derudover foretager Naturstyrelsen selv supplerende feltundersøgelser inden skovning i udvalgte bevoksninger, særligt i ældre bevoksninger i yngleperioden, og evt. nye oplysninger fra lokale ornitologer vil i den forbindelse være meget værdifulde.
I de områder der er markeret med lilla farve, har Naturstyrelsens lokal-enhed bestilt en opgave ved Naturstyrelsens driftsenhed, men driftsenheden har endnu ikke planlagt selve udførslen af opgaven. I de områder der er markeret med turkis farve er opgaven planlagt af driftsenheden til udførsel, hvilket vil sige at opgaven forventes gennemført i relativ nær fremtid.
Rækkefølgen af planlagte opgaver ligger dog ikke fast og en opgave kan derfor godt blive udført relativt kort tid efter, at den har skiftet status fra lilla (bestilt) til turkis (planlagt).
Der er udarbejdet en video-vejledning til brug af kortet, som kan ses på dette link.
Bemærk dog, at videovejledningen ikke er opdateret til den nye brugerflade og at kortet og funktionerne i videoen ser lidt anderledes ud.
Sortspætte. Foto: Aage Matthiesen
Da kortet med planlagte hugster er offentligt tilgængeligt, viser det ikke placering af kendte redepladser, da der kan være tale om arter der er følsomme for forstyrrelser. Selvom de kendte redepladser ikke fremgår af det udstillede kort, vil de dog fremgå af den arbejdsbeskrivelse som entreprenører m.v. modtager når fældningerne i de konkrete bevoksninger iværksættes.
2025-03-23