Vær med i konkurrencen om at se flest muligt fuglearter fra din bolig.

Boligbirding er en konkurrence, hvor det gælder om at se eller høre flest muligt fuglearter fra din hjemadresse, de såkaldte matrikelarter.
Det kan være fugle, der opholder sig i din have, eller fugle du blot ser eller hører fra din grund.
De tæller med, selvom de opholder sig uden for din matrikel, f. eks. flyver langt borte.

Konkurrencen er landsdækkende.

Konkurrencen løber fra 1. januar til 30. juni 2020.

Hvordan deltager jeg?
1. Observationerne skal indtastes i DOFbasen.
2. Observationerne skal foretages fra boligen. Det inkluderer observationer foretaget i omgivelser nær boligen som fra haven, fra gårdspladsen eller fra altanen. Eneste krav er, at når du registrerer en fugl (art), skal du være på din matrikel.
3. Fuglene kan både ses eller høres.
4. Der må både benyttes kikkert og teleskop.
5. Der må gerne fodres.
6. En art tæller kun en gang, selv om der ses forskellige racer. Altså er eksempelvis Sydlig og Nordlig Halemejse kun én art, og sp. registreringer tæller ikke.
7. I feltet “Noter” under Turens Data (felt nr 7), skal der skrives Boligbirding, hver gang du registrerer en tur med en ny art i konkurrencen.
8. For hver ny art man ser eller hører, skal der i noten under art fortløbende indtastes B1, B2, B3. Som Gråspurv (B1), Solsort (B2), Stor Flagspætte (B3) osv. B står for Boligbirding og formålet er at lette opgørelsen af resultaterne. Du behøver kun at registrerede hver art en gang.
9. Har du udsigt over flere lokaliteter fra din bolig oprettes en tur for hver lokalitet, når du registrerer dine observationer. Ser man for eksempel ud mod Sorø Sø fra stuen skrives de observationer i turens data som lokalitet Sorø Sø, og ser man ud over Sorø By fra køkkenet, så skrives de observationer i turens data som lokalitet Sorø By. Og der skal stadig skrives Boligbirding og fortløbende tal for de nyregistrerede arter.
10. Du kan komme med i konkurrencen i hele perioden, men jo før du kommer i gang jo flere arter er der mulighed for.
11. De sidste indtastninger skal være foretaget senest den 10. juli.
12. Gråsisken (Lille hhv Nordlig) er slået sammen til 1 art i dette projekt.
Tilmelding er ikke nødvendig (vi finder alle deltagere ved søgning i DOFbasen), men det vil lette vores arbejde med klargøring af skemaer/tabeller og registrering af resultaterne, hvis du oplyser følgende:
1. Navn og Lokalafdeling (hvor du deltager i konkurrencen - kunne være dit sommerhus)
2. DOFbase obsevatørkode, det er den du bruger, når du logger på, for eksempel 4500LBR
3. Adresse eller i hvert fald postnummer
Tilmelding sker til Lasse Braae på email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Deltagerne er velkomne til at få hjælp omkring brugen af DOFbasen hos den lokale DOFbase-koordinator (kan ses i DOFbasen).

Du kan få meget mere at vide på DOF Vestsjællands hjemmeside, hvor du klikker på "Projekter" og vælger "Boligbirding":


Sjagger. Foto: Aage Matthiesen

/Søren Peder Nielsen 02-12-2019