Blåvandshuk - Danmarks vestligste punkt - er det ideelle sted at studere havfugle, når vestenvinden presser det åbne havs fugle ind mod kysten. Men det kræver sin kvinde/mand, når elementerne raser.
Det er passende nok én af de første rigtige efterårsdage, der er sat ind på tærsklen til oktober, da jeg mødes med Bent Jakobsen for at høre om havfuglene ved Blåvand. Det er rigtigt ruskvejr med hård kuling fra vest og byger, lige et vejr der presser havfuglene ind mod land.
Blåvand Fuglestation havde også dagen før meldt om en kanondag med Sodfarvede Skråper, Stormsvaler og andet godt.
Vi mødes over en kop kaffe i Bents stue i Oksbøl, jeg spørger og Bent fortæller, mens en udstoppet Natugle ser ud som om, den lytter interesseret.
Med sine mere end 40 år som leder af Blåvand Fuglestation ved Bent alt, hvad der er værd at vide om havfuglene.
Mallemuk. Foto: Søren Vinding
Hvornår ser man havfuglene?
Fuglene ses først og fremmest om efteråret, specielt i oktober. Det varierer lidt for de enkelte arter, præcist hvornår der er størst mulighed for at se dem.
Enkelte arter ses også forår og sommer. Om vinteren kan man også være heldig at se en enkelt havfugl i ny og næ, hvis man går en tur på stranden, men efteråret er absolut højsæsonen, hvor det kan betale sig at sætte sig ud for at kigge efter fuglene.
Havfuglene opholder sig normalt langt fra kysten og ses kun, når de presses ind mod land af blæsten.
Vinden skal være i vest, helst stik vest eller lige deromkring, og der skal være kraftig vind, før der er noget at komme efter.
At kigge på havfugle er ikke for tøsedrenge, det kræver solid vind- og vandtæt påklædning. Det kan også i længden være hårdt ved kikkerter og teleskoper at blive udsat for sandfygning og saltvand. Et uv-filter til teleskopet er en rigtig god ide.
Vejret kan dog også blive for hårdt selv for fuglene, i decideret stormvejr smider de sig på havet og går ikke på vingerne. Når vinden lægger sig, stikker fuglene igen langt ud på havet. Dagen efter uvejret kan der dog ofte stadig ses havfugle under land.
Hvor ser man fuglene?
Ved Blåvand er den såkaldte Sabinebunker nogle hundrede m nord for forsvarets pælerække et klassisk observationssted. Tidligere kunne man her finde nogenlunde læ, men nu er der desværre gennemtræk.
Når forsvaret har skydning må man holde sig syd for pælerækken. Her er et hul i klitrækken, hvor man klan finde lidt læ, og hvorfra man kan følge fuglene, der trækker ud langs Horns Rev.
Fuglene flyver oftest meget lavt, så man kun ser dem kortvarigt, når de er oppe over en bølge. Det kan derfor være en god ide at placere sig højt over stranden.
I mange år kiggede man kun efter havfugle ved Nordhukket, indtil Bent tilfældigvis en efterårsdag i 1984, hvor ringmærkningen måtte lukke pga. blæst, gik op på Sydhukket og kiggede mod syd. Her opdagede han, at der den dag kom den ene havfugl efter den anden. Det har man været opmærksom på siden. Somme tider kommer der flere havfugle her end på Nordhukket. Desværre er det uforudsigeligt hvornår, det har f. eks. ikke noget at gøre med vindretningen.
Også fra kysten længere mod nord på den jyske vestkyst bliver havfugle drevet ind mod land af vinden, men f. eks. Stormsvalerne ses fortrinsvis ved Blåvand.
Stor Stormsvale. Foto: Per Poulsen
Hvilke fugle drejer det sig om?
De fleste af havfuglene yngler koncentreret i store kolonier og lever uden for yngletiden pelagisk, dvs. på det åbne hav. Som nævnt ser vi dem kun ved Blåvand når de presses ind til kysten af vestenvinden.
For at give en ide om, hvor almindeligt de enkelte arter forekommer ved Blåvand, angives det gennemsnitlige antal fugledage pr. år 1993-1999*.
Mallemuk.
Yngler uhyre talrigt i Nordatlanten. Den fælder i titusindvis i Skagerrak og ses ofte ved de nordjyske strande. Ved Blåvand er den ikke helt så almindelig, men dog en af de mere talrige havfugle.
Den ses fra august, men talrigest i september og oktober. De fleste fugle ved Blåvand ses fra Sydhukket trække mod nord.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 406
Sodfarvet Skråpe.
Den talrigeste af Skråperne. Den ses især medio september – medio oktober.
Den yngler i Sydatlanten (Tristan da Cunha) og overvintrer (i vores sommer) syd for Grønland. Når vi ser den ved Blåvand om efteråret er den på ”forårstræk” mod syd.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 46
Almindelig Skråpe.
Mere fåtallig. Der er chance for at se den hele sommeren og frem til ind i november. Den yngler i stort tal på de britiske øer.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 5
Stor Stormsvale.
Ses mest i september og klinger ud i løbet af oktober. Yngler i Nordatlanten.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 64
Lille Stormsvale.
Meget sjældnere end sin større fætter. Der er chancer for den hele efteråret. Yngler i Atlanten og Middelhavet.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 2
Sule.
Den talrigeste af havfuglene. Ses forår, sommer og efterår. Flest ses om efteråret med kulmination omkring månedsskiftet september/oktober.
Om sommeren ses de fiske tæt ved kysten, formentlig er der tale om fugle fra kolonien på Helgoland. De store mængder om efteråret stammer fra kolonierne i Nordatlanten, hvor Skotland huser kæmpemæsssige kolonier.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 3933
Thorshane.
Denne vadefugl regnes også til havfuglene. Den yngler i arktis, men overvintrer pelagisk i Atlanten ud for Afrika. På trækket hertil blæser den af og til ind til vestkysten.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 5
Almindelig Kjove.
Næst efter Sulen den havfugl, man ser mest i Blåvand. Enkelte fugle ses om foråret, men fra sommeren kommer der flere for at kulminere i slutningen af august og i september. Endnu i oktober ses få fugle.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 1086
Almindelig Kjove. Foto: Eva Foss
Mellemkjove.
Vi skal helt til det nordlige Rusland for at finde Mellemkjovens ynglepladser i modsætning til Almindelig Kjove, der yngler talrigt i Skandinavien, på De britiske Øer m.v. Derfor er Mellemkjoven heller ikke nær så almindelig ved Blåvand. Ses talrigest fra september til begyndelsen af november.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 30
Lille Kjove.
Den sjældneste af kjoverne. Ses især fra september til midt i oktober.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 16
Storkjove.
Ses især fra midt i august til slutningen af oktober. Enkelte fugle ses også forår og sommer.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 25
Dværgmåge.
Også denne regner vi til havfuglene, da den overvintrer på åbent hav i Det irske Hav og blæser ind til Blåvand, når den er på træk til og fra.
Den er en af de mere talrige og ses især i marts og ved månedsskiftet oktober/november.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 449
Sabinemåge.
Denne smukke, højarktiske måge var tidligere et af trækplastrene ved Blåvand i september, men den er gået voldsomt tilbage, og det seneste par år har den helt svigtet. Årsagen er ukendt.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 39
Søkonge.
Den lille alkefugl er en rigtig Blåvandsspecialitet, idet den stort set ikke ses andre steder i landet. Den yngler uhyre talrigt i det nordligste Grønland og på Svalbard (og mindre talrigt andre steder i højarktis). Den overvintrer bl.a. på Dogger Banke (1 mio. fugle) og i Skagerrak (1,5 mio.). Langt de fleste ses ved Blåvand fra midt i oktober til midt i november.
Den er på størrelse med en stær og kendes fra de andre alkefugle på størrelsen og den lidt flaksende flugt.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 490
Søkonge. Foto: Per Poulsen
Andre alkefugle.
Det er helt tydeligt, at Bent interesserer sig mest for Søkongerne. På spørgsmålet, om der ikke er andre alkefugle ved Blåvand, svarer han blot: ”Jo, det er der da, men dem ser man langt flere af ved Kattegatkysterne”, hvorefter han vender tilbage til Søkongerne.
Men vi tager nu de andre alligevel.
Alk/Lomvie er vanskelige at skelne på lang afstand over havet, så de fleste observationer er slået sammen under et. Man ser dem primært i oktober.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit for Alk/Lomvie: 1096.
Lunde ser man i gennemsnit 4 af om året i oktober.
Tejsten ses sjældent, i gennemsnit en gang om året.
Sjældenhederne:
Af og til kommer en sjældenhed forbi. Lad os nævne Storskråpe, Kuhls Skråpe og Balearskråpe. Den sidstnævnte, der, som navnet indikerer, yngler på Mallorca og de andre Baleariske øer, er i de senere år nærmest eksploderet i antal i Den engelske Kanal – formentlig et resultat af klimaændringerne. Måske vil vi se mere til den ved Blåvand i årene fremover.
Og så har vi forbigået alle de mange andre havfugle, man kan se ved Blåvand, men som ikke specielt dukker op i hård vestenvind: Lommer, Dykænder, Lappedykkere, Måger og Terner f. eks. Nogle af dem vender vi tilbage til en anden god gang.
Nogle af havfuglene kan være svære at artsbestemme, så foruden kikkert og teleskop, bør man bevæbne sig med en god felthåndbog (f. eks. ”Fugle i felten”).
Det er heller ingen skade til at forberede sig hjemmefra.
På DOFs internetmagasin ”Pandion” findes et par gode artikler om feltbestemmelse af Kjover (klik her) og Stormsvaler (klik her).
Ofte vil man træffe erfarne ornitologer, der lokkes til Blåvand, når der meldes hård vestenvind. Det kan være lærerigt.
Tilbagegang.
Antallet af havfugle ved Blåvand er generelt gået meget tilbage i forhold til 1980’erne og 1990’erne. Vi har allerede nævnt Sabinemågen. Den Almindelige Kjove er også gået voldsomt tilbage. Tidligere kunne man se flere hundrede på en god dag, i de senere år kommer man ikke op over 30 fugle.
Bent nævner flittigt rekordforekomsterne af de enkelte arter. De ligger næsten uden undtagelse før år 2000.
Tilbagegangen ligger på linje med de senere års tilbagegang af ynglefugle i de nordatlantiske fuglekolonier, bl. a. er Lomviebestanden mange steder reduceret kraftigt.
Årsagen til tilbagegangen er ukendt, men man kunne gætte på decimerede bestande af tobis og andre småfisk pga. overfiskeri.
Man kan læse meget mere om havfuglene ved Blåvand i disse rapporter:
Jakobsen, Bent
Fuglene ved Blåvandshuk 1963-1992.
Dansk Ornitologisk Forening, Ribe Amt, 2008
ISBN 978-87-7054-175-6
Blåvand Fuglestation: en oversigt over fugleobservationer 1993-1999
Ribe Amt, 2002
Serie: Naturovervågning i Ribe Amt
ISSN 0906-0146
Rapporterne kan lånes/skaffes fra ethvert folkebibliotek.
Rapporterne dækker desværre ikke de senere år, men en ny rapport, der råder bod på det, er på trapperne.
*Tallene er hentet fra:
Blåvand Fuglestation – en oversigt over fugleobservationer 1993-1999.
Ribe Amt, 2002.
Fugledage er antallet af fugle gange antallet af dage. Er der set 4 fugle en dag, har man 4 fugledage. Har man set 2 fugle en dag og 1 fugl dagen efter, har man 3 fugledage.
Bent Jakobsen interviewet af Søren Peder Nielsen 29-09-2016
