Vadefuglenes efterårstræk er lige nu på sit højeste, og Blåvandshuk er det suverænt bedste sted i Danmark at opleve det. Men hvordan oplever man det bedst?
Interview med Bent Jakobsen.
Bent Jakobsen var leder af Blåvand Fuglestation i mere end 43 år fra 1973 til 2016 og er dermed den her i landet, der har allermest erfaring med netop dette træk.
Vi mødes i Bents hjem i Oksbøl over en kop kaffe skænket i krus med Brøndby IFs logo. Bent er opvokset i Brøndby, og selvom han har boet 2/3 af sit liv i Vestjylland og dermed næsten (men også kun næsten) er vestjyde, er han stadig Brøndby-fan.
Det følgende er en sammenskrivning af ca. en times snak med Bent om vadefugletrækket ved Blåvand.
Jeg lægger ud med at spørge, hvor fuglene kommer fra, og hvor de skal hen.
Det er primært arktiske vadefugle, der trækker forbi Blåvand. De kommer fra ynglepladserne i Nordskandinavien, Nordrusland, Sibirien, Svalbard, Island, Grønland og Nordcanada. Målet er i første omgang Vadehavet, hvor nogle af dem overvintrer, mens andre æder sig nogle gode fedtdepoter til, inden de fortsætter til vinterkvarterer ved Vesteuropas og især Vestafrikas kyster.
Man kan se trækkende vadefugle langs hele vestkysten, men det specielle ved Blåvand er geografien. Hukket strækker sig ud i Nordsøen, så fugle, der længere nordpå trækker et godt stykke ude over havet, her rammer kysten. Ved Blåvand ser man dem derfor trække lige i strandkanten, og det er unikt i Europæisk sammenhæng.
Trækkende Strandskader. Foto: Henrik Knudsen
Hvor skal man placere sig for at se fuglene?
Man sætter sig på stranden 2 – 300 m nord for pælerækken, der markerer den militære afspærring. Her deler trækket sig, idet nogle fugle følger Horns rev vestpå, mens de fleste fortsætter langs strandkanten.
I regnvejr kan man finde læ i ”Sabinebunkeren” en smule længere nordpå, men her klarer man sig bedst med teleskop.
Hvis forsvaret har afspærret stranden pga. skydning, må man sætte sig lige på den tilladte side af pælerækken.
Er der en døgnrytme i trækket?
Vadefuglene trækker talrigest om natten og tidligt på morgenen, så man ser flest, hvis man står tidligt op og er på plads, når det bliver lyst.
Der kan komme et mindre træk igen hen mod solnedgang, så det sidste par timer inden mørkning er en mulighed, hvis man er b-menneske.
Specielt Strandskaderne trækker dog dagen igennem, men i størst tal om morgenen.
Hvilken rolle spiller vejret for trækket?
Man troede engang, at fuglene ikke trak i medvind, men det gør de. Myten opstod, fordi det er bedst at se fugletræk i modvind. Men det hænger sammen med, at trækket i medvind foregår i så stor højde, at man ikke ser fuglene. Det har man fundet ud af ved at anvende radar til trækobservationer. Hvis vinden er imod søger fuglene ned i lav højde, hvor vindmodstanden er mindst.
Ved Blåvand er trækket mest intenst ved vind omkring syd og øst. Nordvestenvind er en trækdræber, bortset fra at man kan være heldig at se nogle Strandskader og Sandløbere trække forbi.
Lidt diset vejr en fordel, og for nogle vaderes vedkommende er småregn ingen hindring. På visse dage, hvor vejret er tungt og tordenvejr lurer, er der ofte et intensivt træk, hvis vinden er sydøstlig.
De optimale forhold har man, hvis man tager til stranden en tidlig morgen, hvor vinden er i sydøst. På en varm dag med sydøstenvind er det dejligt at sidde i strandkanten i shorts og se på vadefuglene.
Men husk her som overalt, når det drejer sig om fugle: der er ingen garantier, fuglene kan opføre sig på tværs af al erfaring og teori.
Sandløber. Foto: Eva Foss
Hvilke vadefugle kan man se og hvornår?
De fleste af de arter, man kan træffe i Danmark, er set ved Blåvand, nogle arter talrigt hvert år, andre sjældent.
Generelt ser man de gamle fugle først på sæsonen, mens ungerne følger senere. Det hænger sammen med de arktiske vaderes ynglebiologi. For mange arters vedkommende forlader hunnerne ynglepladserne kort efter, at æggene er klækkede, og overlader de små unger til hannerne, mens de selv indleder trækket syd på. Hannerne følger efter, når ungerne kan klare sig selv.
Ved Blåvand ser man det første træk af adulte fugle allerede midt i juni. Det næste par måneder ser man fortsat kun gamle fugle til man fra ca. midt i august ser de unge fugle.
De gamle fugle haster forbi hukket, mens ungfuglene ofte raster på stranden og søger føde der.
Efterårstrækket indledes som sagt midt i juni, hvor Storspoverne er de første. De følges af Alm. Ryle fra begyndelsen af juli, lidt senere kommer Lille Kobbersneppe tæt fulgt af Islandsk Ryle. Fra ca. 20. juli kommer Strandhjejlerne. Trækket er nu på sit maksimum, som det holder gennem hele august, hvorefter det hurtigt ebber ud i september.
Strandskaden, der er langt den talrigeste, ses hele juli, men de store tal optræder fra slutningen af juli og gennem hele august.
Forårstræk ser man stort set ikke ved Blåvand. Årsagen er formentlig, at de rastende fugle, når de forlader vadehavet, straks tager meget stor højde og forsvinder mod ynglepladserne uden for synsvidde.
Udvalgte arter.
Strandskaden er som nævnt den talrigeste af de trækkende vadefugle og indbegrebet af vadefugletrækket ved Blåvand. En flok trækkende Strandskader lavt henover strandkanten er et af de smukkeste syn fugleverdenen kan byde på.
Desværre er antallet af forbitrækkende Strandskader faldet fra ca. 30.000 pr. år i 1970’erne til nu ca. 10 – 12.000 pr. år. Årsagen er sandsynligvis et voldsomt fiskeri efter hjertemuslinger i vinterkvarteret i det hollandske vadehav, der fjerner fødegrundlaget for Strandskaderne. Dette fiskeri er nu stoppet, så der skulle være håb om at bestanden vil stige igen. Hvem ved om vi ad åre kommer op nær rekorden fra 1972 på over 50.000 fugle.
Sandløberen opholder sig stort set hele året ved Blåvand. Talrigest er den om vinteren, hvor flokke af dem finder føde i opskyllet på stranden. Den ses også forbitrækkende på efterårstrækket i juli og august. Modsat de fleste andre arter ses den ofte i vind fra vest og nordvest.
Islandsk Ryle er talrigt forbitrækkende i juli og august.
En del af fuglene kommer fra Nordsibirien og raster i Vadehavet en tid, inden de fortsætter trækket til Vestafrikas kyster.
Andre fugle kommer fra Grønland og Canada og overvintrer i Vadehavet. Man har for nylig med gps konstateret, at en Islandsk Ryle fløj non-stop fra det nordligste Canada til det hollandske vadehav på 60 timer – i alt 4.000 km. Se historien - klik her.
Et enkelt år er der observeret et spektakulært forårstræk af Islandsk Ryle ved Blåvand. I løbet af én uge i maj 1973 taltes mere end 26.000 fugle, der i store flokke (op til 3.500 i hver) trak ud over havet ved Blåvand i stor højde med retning mod nordvest mod ynglepladserne i Canada og Grønland.
Islandske Ryler. Foto: Eva Foss
Man kan læse meget mere om vadefugletrækket ved Blåvand i disse rapporter:
Jakobsen, Bent
Fuglene ved Blåvandshuk 1963-1992.
Dansk Ornitologisk Forening, Ribe Amt, 2008
ISBN 978-87-7054-175-6
Blåvand Fuglestation: en oversigt over fugleobservationer 1993-1999
Ribe Amt, 2002
Serie: Naturovervågning i Ribe Amt
ISSN 0906-0146
Rapporterne kan lånes/skaffes fra ethvert folkebibliotek.
Rapporterne dækker desværre ikke de senere år, men en ny rapport, der råder bod på det, er på trapperne.
Bent Jakobsen interviewet af Søren Peder Nielsen 01-08-2016
