Inge Nagstrup - bestyrelsesmedlem

Fugleinteressen startede for mig som barn i 1970 og 80’erne, hvor jeg i timevis kunne studere fuglene på foderbrættet (dengang var der ikke så megen anden underholdning!). Som helt ung meldte jeg mig ind i DOF, men det var lidt svært at finde ligesindede fæller, så efter nogle år meldte jeg mig ud igen. Herefter blev det i mange år planterne og insekterne, der mest fik min opmærksomhed. Min naturinteresse er meget bred og for omkring 10 år siden meldte jeg mig igen ind i DOF. Nu gik det bedre med at finde ligesindede fæller!

Jeg arbejder med naturforvaltning i det daglige og brænder også for at forbedre levestederne for fuglene. Desuden synes jeg det er interessant at følge med i naturens udvikling med både fremgange og tilbagegange for arterne. Derfor deltager jeg også i punkttællingsprogrammet, hvor jeg indtil videre har én enkelt tællerute.

 Jeg blev valgt ind i bestyrelsen i 2024, hvor jeg er med i formidlingsudvalget.