Karin Gustausen kender Filsø og dens fugleliv som ingen anden. Hun tilbringer uendeligt mange timer ved søen året rundt og er bl.a. redekoordinator for Filsøs havørnepar i det nationale havørneprojekt.
Her videregiver hun nogle af sine oplevelser fra foråret 2018.
De mest oplevelsesrige dage i naturen er de, der starter tidlig morgen. Det vil sige at være på stedet ved solopgang. I april kan der som bekendt være fra minus 1-5 op til 22 grader midt på dagen. Som regel ikke samme dag, men det kan godt føles sådan, når man står stille i timevis for at fotografere, hvad der nu kunne finde på at komme forbi. Cykelkurven er fyldt til bristepunktet med vinterfrakke, sweater, hue, handsker, ulden undertrøje og ditto bukser på tilbagevejen om eftermiddagen.
En af mine vigtigste opgaver tidligt forår er i samarbejde med Jens Rye Larsen at finde ud af, om Filsø Havørne-parret er i området, og om de har gjort klar til at yngle pågældende år. Sidste halvdel af februar og det første af marts blev igen i år en udfordring for Jens og mine gamle trætte ben. Ørneparret snød os igen og byggede den 5. rede på 6 år. Jeg fandt endelig reden midt i marts efter kilometers vandringer i områderne omkring Filsø. D. 29. april konstaterede jeg en ca. 3 uger gammel unge i reden. Så er ørnene tilgivet, at de indimellem er lidt besværlige at finde.
Som noget nyt er der i år flere steder ved Filsø opsat lysfælder til at indfange natsværmere. Bl. a. ved Kirkebyvadtårnet. Der er lys i om natten for at tiltrække insekterne. Siden 2010 har der været anvendt lyslokkere ved flere af Aage V. Jensens områder for at skaffe sig ny viden. Man kan læse om lyslokkerne her: http://www.avjf.dk/avjnf/lys-lokker-nattens-flyvende-insekter-til/
Lyslokker til insektfangst
Hannerne af de små fugle har taget score-udstyret på. De sidder farvestrålende og synger i toppen af træerne. Jeg bliver hvert år overrasket over det lydinferno, der hersker i luftrummet i naturen på denne tid af året, hvor det virkelig gælder at føre arten videre.
Stær
Stillits
Min mand, Sven Bødker, og jeg går hvert år noget, der hedder “transekter”. Det vil sige vi går nogle fastlagte ruter på 1-3 km med 1 km/timen og registrerer i bånd på 0-25m, 25-50m osv, hvad vi ser eller hører af fugle på ruten.
En ting, som er væsentlig anderledes i år end de andre år, er antallet af Løvsangere i forhold til Gransangere. Der plejer at være stort overtal af Gransangere, men i år er det lige omvendt. Der høres Løvsangere overalt. På en transekt d. 29. april hørte vi 4 Løvsangere på en gang. Vi registrerede ialt 20 Løvsangere og 9 Gransangere på en rute på 2,5 km.
Henrik Knudsen, Blåvand Fuglestation, og Sven har diskuteret muligheden af, at det kan skyldes kulden i marts måned, hvor Gransangerne trækker et par uger tidligere end Løvsangerne. I år var der ekstremt koldt på netop den tid, hvor Gransangerne skulle trække op gennem Europa. Vi tror, et stort antal er døde på deres vej til Danmark, og at territorierne derefter er overtaget af Løvsangere, som trækker senere.
Blåhals
Blåhalsen er en af de smukkeste sangere, der kommer trækkende til Danmark. Den er en nattergal-art. Vi glæder os hvert år til, at Blåhalsene ankommer, måske især fordi de er nogle af de første forårsbebudere. Også Blåhalsene synes at være reduceret væsentligt. På samme transekt som før omtalt, plejer vi i samme periode at registrere ca. 5 Blåhalse. I år var der 2. Sandsynligvis samme årsag som hos Gransangerne. Det er da nedslående.
Hættemågerne har fået deres hætter på.
Stenhumlen er kommet frem fra sin puppe.
En af transekterne ligger i et område, som delvis består af fugtig eng - mose. Vi må hoppe fra tue til tue for ikke at få våde fødder. Her findes en lille 5-20 cm høj plante, som hedder Eng-viol.
Tranen her er på vej til mosen ved Fidde sø. Sandsynligvis ligger magen på reden og ruger.
I søen ud for Storeholm-tårnet ligger Gåseholm, en lille ø som er fyldt til bristepunktet med ynglende Hættemåger og enkelte Grågæs. Sandelig om der ikke helt synligt næsten midt på øen sad et par Sorthovedet Måge og var meget optaget af hinanden. Lige der midt på øen med Hættemågerne skrigende om ørerne parrede de sig.
Et sjældent Sandterne-par har tidligere ynglet på Gåseholm. I 2013 fik de unger på vingerne, og i 2014 blev de set fodre unger. Parret forsvandt i juli, uden at ungerne blev observeret flyvende. Der er mange oddere ved Filsø, sandsynligvis blev de snuppet af en sådan. Ifølge DOF-basen er der set Sandterner nær Gåseholm i årene efter, også i år. De må kunne huske, hvad der skete 2014, for der er ikke observeret ynglende Sandterne her siden.
Sandterne
På “Storeholm”, den største ø i Mellemsø, begyndte Skarverne at ruge allerede i begyndelsen af april. De ligger side om side med Sølvmåger og enkelte Sildemåger. De første ynglende Skarver blev registreret ved Filsø i 2014. I 2017 var der ca. 35 par. I år er der sandsynligvis flere. Det er heldigt, for så er der mere mad til Havørnene, som i yngletiden spiser mange unger af Skarven.
Tekst og fotos: Karin Gustausen
13-05-2018.
