Havørneparret ynglede i 2018 for 6. år ved Filsø.
Karin Gustausen, der er DOFs koordinator for parret, fortæller her hvordan det gik.
Parret byggede i begyndelsen af året en ny rede i Vrøgum plantage.
Efter ihærdig søgen op og ned ad stierne i plantagen, fandt jeg endelig reden i begyndelsen af april. Ingen af ørnene lå og rugede i reden, da jeg fandt den, så jeg troede de endnu ikke havde lagt æg. Men der tog jeg fejl, for sidst i april, da jeg tjekkede reden igen, kunne jeg se en unge, ca 3 uger gammel, sidde ved siden af en af de voksne ørne i reden.
Havørnene havde snydt mig og lagt æg meget tidligere, end jeg havde troet.
Efter nogle uger opdagede jeg, at der var to unger. Der var stor forskel på deres størrelser, så det er sandsynligvis en hun og en han. De blev lynhurtigt store, og dunene blev erstattet af fjer. Flyveøvelser blev sat i gang, mest ihærdigt af den mindste unge, der sandsynligvis er en han. Hunnerne jo er de største i ørneverdenen. Den store unge sad og så forundret til over al den aktivitet.
Heldigvis var begge unger ikke i gang med flyveøvelser på en gang. Det kan nok knibe med at få plads til to store vingefang i reden på samme tid.
Den ene af årets to unger.
Den lille unge fløj af reden et par dage før den store. Så kan det nok være, den store fik travlt. Den baskede med vingerne og hoppede rundt fra den ene ende af reden til den anden. Indimellem kaldte den højlydt på den udfløjne unge, der overlegent svarede igen fra et af træerne i redeområdet.
Da begge unger havde forladt reden, gik der ikke mange dage, før de forlod redeområdet og fløj til Filsø. Her opholdt de sig den første tid skarpt bevogtet af forældrene, inden de fik lov at flyve omkring på egen hånd. I begyndelsen i kortere perioder og efterhånden længere og længere tid.
Den fremmede Havørn. Årgang 2017
En ung, fremmed Havørn fra sidste år tilbragte meget tid sammen med de to unge ørne. For det meste blev det accepteret af de voksne ørne, men jeg har også set dem angribe den unge ørn, så den måtte fortrække til et andet område - i det mindste i en periode.
Jeg ved, det er en fremmed unge, da vores ørnepar ikke fik unger i 2017.
Den fremmede ørn vedblev at vende tilbage til Filsø og vores unger, især efterhånden som ungerne blev mindre overvåget af forældrene. Sidst på sommeren var den lige så fast inventar som vores egne unger. Ofte sad de tre sammen på marken ved søbredden eller fløj sammen over Kirkeodde Plantage.
Det kan være svært at se forskel på de tre unge ørne. Filsøungerne er fra i år og har derfor helt mørkt næb og sorte kanter på halefjerene. Den fremmede ørn er et år ældre og har lysere næb fra næbroden og de sorte kanter på halefjerene er flossede.
Årets to unger med den fremmede årgang 2017 i midten.
Alt tyder på, at vores lokale ynglepar har tænkt sig at blive i området.
Til min store overraskelse fandt jeg i begyndelsen af oktober i år, 2018, en ny rede i nærheden af årets rede. På 6 år har de nu bygget i alt 6 reder. Samtlige reder er stadig intakte, så det er ikke fordi de er gået til.
Reden fra 2017 blev i år benyttet af et par Musvåger. Reden fra 2016 har huset et par Stor Hornugle de sidste to år.
Havørneyngleparret er siden november set jævnligt sammen ved Filsø. De er godt i gang, med højlydte skrig, at forsikre hinanden om, at de er et par. De sidder ofte helt tæt op ad hinanden. En dag forsøgte hannen at springe på hunnen til parring. Men der blev han afvist. Hun satte en vinge op og han landede ved siden af hende i stedet.
Det er spændende, om de bygger endnu en rede til ynglesæsonen i 2019.
Tekst og fotos: Karin Gustausen. December 2018.
