Terneprojekt på Esbjerg Havn

Seneste nyt - kolonien skyllet væk

Vadehavets største koloni af Hav- og Fjordterner har i det sidste par år befundet sig på taget af en industribygning på Esbjerg Havn, hvor den har været til stor gene for ansatte og gæster bl.a. ved at overskide parkerede biler.

I et forsøg på at løse problemet har DOF Sydvestjylland sammen med andre gode kræfter i foråret 2017 etableret et alternativt yngleområde på sydmolen ved indsejlingen til Dokhavn og Sønderhavn, hvor ternerne kan yngle i fred.

For etableringen står et partnerskab bestående af DOF, Nationalpark Vadehavet og Aarhus Universitet. Esbjerg Havn stiller arealet til rådighed og bidrager derudover med et økonomisk tilskud, kørsel og sand m.v.
Nationalpark Vadehavet står for langt den største del af finansieringen på ca. 150.000 kr. Resten søges dækket ved bidrag fra fonde.

Nedenfor kan du følge projektet fra begyndelsen, til det ved begyndelsen af ternernes ynglesæson viste sig, om der var succes allerede fra første år.

6. april 2017

Der blev monteret en træramme rundt om arealet. Den skal fungere som fundament for et 30 cm højt hegn, der skal forhindre ungerne i at falde ud over kanten og ned i havnen.
Samtidig blev der malet lokkefugle et andet sted i byen.

Der arbejdes på ungesikringen. Foto: Bent Jakobsen

Færdigt arbejde. Foto: Bent Jakobsen

11. april

Det var en meget blæsende dag, da fem frivillige mødte op på molen. Vi startede med at montere filtinddækning på trærammen. Den skal forhindre sandet i at skylle ud i havet, når vandet går ind over molen. Hårdt arbejde for Finn, der med bøjet ryg hamrede filten fast hele vejen rundt om molen, mens vi andre skovlede sand på for at stabilisere i den hårde vind.

Finn Sørensen knokler med filten. Stakkels ryg!

Så er filten færdigmonteret.

Hele dagen kørte et par folk fra entrepenørfirmaet Stürup i alt 120 tons sand på. Det var et par meget dygtige folk, der udførte halsbrækkende manøvrer med store maskiner på den smalle mole og samtidig gjorde alt for at tilfredsstille alle vore ønsker, bl.a. gjorde de en ekstra indsats for grave klumper med hjelme og marehalm frem.

Den sidste grabbe sand jævnes ud, og entrepenørerne kan holde fyraften efter et flot stykke arbejde.

Efterhånden som sandet blev lagt på, fulgte vi efter, skovlede muslingeskaller ud og fordelte dem nogenlunde jævnt. Skallernes funktion er at dæmpe sandflugten, og i den hårde blæst kunne vi med det samme se, at de virkede efter hensigten. I alt fordelte vi 2 tons muslingeskaller.

Muslingeskallerne leveredes som to paller, hver med 40 sække à 25 kg.

Sideløbende huggede vi hjelme og marehalm i passende små totter, som vi plantede i sandet. Også det skal hjælpe med til at dæmpe sandflugten.

Entrepenørerne fandt store klumper med hjelme, som vi så delte op i små totter, inden vi plantede dem.

Den færdige strand. En Sortkrage blev første fugl, der betrådte den, mens to Strandskader hele dagen fulgte arbejdet på mere forsigtig afstand.

Ved halvfiretiden kunne vi sige farvel og takke de effektive og hjælpsomme folk fra Stürup. Vi sluttede af med veltilfredse at kigge ud over den fine sandstrand, der dækkede molen. Vi var enige om, at den var fuldstændig uimodståelig for enhver terne. Tiden vil vise, om vi har ret.

Arbejdssjakket ved fyraften: Bent Jakobsen, Henning Simonsen og Jørgen Hjorth Jensen (samt Søren Peder Nielsen bag kameraet).

Mens vi arbejdede på molen, lagde andre sidste hånd på malingen af lokketernerne, så de nu er klar til at blive sat ud.

18. april

Da jeg ankom til molen om  morgenen, hang der allerede 4-5 Hav- eller Fjordterner over området. Det tyder jo godt.
Dagens arbejde bestod i at montere ungeværnet i form af minktråd, der skal forhindre ungerne i at falde ud over molekanten. Med Finn (tømrermester emeritus) som ankermand gik det nemt og uden problemer. Derefter skulle der skubbes sand helt ud til kanten, og afslutningen i form af muslingeskaller ovenpå sandet skulle på plads. Også det gik nemt fra hånden, så arbejdssjakket kunne holde fyraften ved middagstid.

Finn klargør lægter til montering af minktråden.


Det færdige ungeværn.

Midt på formiddagen ankom Anker med en flok terne-attrapper, som han gik og stillede op så naturtro som muligt.


Anker pusler om en af sine Dværgterner.

Attrapperne er på plads. Det er lige før, vi kan undvære de ægte terner.

25. april

I dag blev der opsat en midlertidig spærring på landsiden, der skal holde mennesker, hunde, ræve mink og andre forstyrrelser væk. Det vil senere blive erstattet af et permanent hegn: Hvis alt går efter planen, sker det den 8. maj.

Det midlertidige trådhegn, der holdes på plads af træpaller.

27. april

Som sidste led i etableringen af ternernes yngleplads blev der i dag opsat lydudstyr, der i alle døgnets lyse timer med korte mellemrum udsender kald af de tre ternearter, der burde kunne slå sig ned: Havterne, Fjordterne og Dværgterne.
Alt er således gjort for at lokke fuglene til at slå sig ned på den - synes vi da - indbydende strand.

30. april - Så kom ternerne!

Endelig har ternerne fattet interesse for stedet. Sidst på eftermiddagen var både Jørgen Hjorth Jensen og Kim Fischer forbi og kunne konstatere, at 60-70 terner havde slået sig ned på molen - de fleste af dem Fjordterner. Jørgen var også forbi IAT, hvor de har ynglet de seneste år og skabt problemer. Her så han mindst lige så mange terner, der fløj rundt, men de holdt sig stort set væk fra taget. Mon ikke de lige skal have lidt tid til at finde ud af, at der er meget bedre på molen?
Ternernes ankomst til molen faldt i øvrigt sammen med, at det var dagen, da terner i stort tal indfandt sig i Vadehavet fra vinterkvartererne. De er noget sent på den i år, hvor foråret også har været usædvanligt koldt.

Ternerne har slået sig ned blandt deres kunstige fæller. Foto: Kim Fischer

8. maj

Sidste etape i etableringen af "stranden" kom på plads i dag, da det permanente hegn ind mod land blev sat op af professionelle håndværkere - komplet med port. Som det ses, har det en højde, så alle "angreb" skulle være udelukket.

Det færdige hegn.

21. maj - ternerne vrager molen i år.

På et besøg ved molen i dag var de eneste fugle to sortkrager og to sølvmåger, de sidste sad på det nye, fine hegn.
Til gengæld var der liv i kludene på den gamle yngleplads, taget af IAT-bygningen. Her rugede snesevis af terner, der blev fodret med småfisk af magerne, der gik i en lind strøm mellem taget og havet. Også en del Stormmåger og enkelte Sølvmåger rugede på taget.
En gaskanon, der er stillet op for at skræmme fuglene væk, evnede at give undertegnede en gevaldig forskrækkelse, men de rugende fugle tog ingen notits af den, de havde for længst vænnet sig til den.

Det famøse tag på IAT-bygningen

Hvorfor valgte ternerne igen i år IAT-taget?

Det spørgsmål vil projektledelsen garanteret analysere grundigt, så projektet kan lykkes i løbet af det næste par år.
Fra udlandet er erfaringen, at det kan tage et par år, førend terner tager en ny, kunstig ynglehabitat i brug. Nogle har registreret i udlandet, at de i det første 1-2 år blot sidder og raster på lokaliteten, og så først i 3. år begynder at yngle.
Det var derfor lovligt optimistisk at forvente, at ternerne allerede i år skulle vælge molen, der knapt var færdig, da ternerne ankom.

Man kan gætte på, at den manglende succes i år skyldes, at ternerne er konservative. Når de i flere år har ynglet med succes på taget, er der ingen grund til at eksperimentere med en ny yngleplads.

Mit bud på en løsning er at forhindre brugen af taget fremover. Man kunne rense taget af og male det, så det blev glat og uegnet for fuglene. I dag er taget fuld af urenheder, der gror endda græstotter på det, så det er et eldorado for fuglene. Samtidig skal der nok sættes ind med mere effektive skræmmemetoder.

Men for 2017 er toget kørt. Ternerne vil sandsynligvis få en fin ynglesæson, mens IATs personale og besøgende må affinde sig med tingenes tilstand.
Vi håber på bedre held i 2018.

Tekst: Søren Peder Nielsen

Fotos: Søren Peder Nielsen hvor intet andet er anført.

Havterner. Foto: Eva Foss