En Mellemflagspætte dukkede i november 2022 op i en have i Hjerting, så vidt vides for første gang i ca. 60 år i Sydvestjylland. Her er historien.
Når der findes sjældne fugle i Danmark, skyldes det som regel, at vi har mange dygtige og ihærdige feltornitologer, der bruger uanede mængder af tid med kikkert og fotoapparat over det ganske land.
En gang i mellem findes sjældenhederne dog også ved det rene held af folk (somme tider ikke engang ornitologer), der ikke har gjort noget som helst for det.
I det følgende skal berettes, hvordan jeg som skrivebordsornitolog fik en appelsin i turbanen.
Mit kontor har et vindue ud mod haven, og jeg har indrettet min foderplads for fuglene, så jeg kan overskue den fra skrivebordet. Min have ligger i udkanten af et parcelhuskvarter i Hjerting grænsende op til et langt og bredt løvhegn. Store dele af min have ligger hen som vildnis med masser af dødt ved (træstammer og grene). Jeg har flere høje træer i haven, bl. a. en birk, med flere alvorlige rådskader, altså en naturskov i miniformat. Der er meget liv i haven, bl. a. Egern, Ræv, Ilder, Husmår, Halsbåndmus, Pindsvin, frøer og tudser (for ikke at nævne insekterne). Især er der dog et rigt fugleliv af almindelige, men spektakulære arter som Spurvehøg, Stor Flagspætte, Spætmejse, Sumpmejse, Kernebider, Dompap, Stillits etc. I snevintre har der flere gange været Skovsneppe og en enkelt gang landede en familieflok af Agerhøns på min terrasse, mens jeg sad der. Den største sjældenhed indtil for nylig var en Fuglekongesanger, som var her på en kort visit for mere end 20 år siden.
Nu har jeg imidlertid trumfet Fuglekongesangeren med flere klasser.
Den 23. november 2022, da jeg sad ved mit skrivebord, opdagede jeg en spætte, der sad og hakkede i mine ophængte mejsekugler. Den havde knaldrød isse, hvilket Stor Flagspætte som bekendt har som ungfugl. Jeg undrede mig over, at den stadig bar ungedragten så sent på året, men det gør de åbenbart, tænkte jeg (jeg ved stadig ikke, hvornår den skifter til adult-dragt).
En anden ting, der undrede mig, var at den havde tydelige, sorte flankestriber. Det mindede mig om den Hvidryggede Spætte, jeg så på DOF Sydvestjyllands legendariske Polenstur i 2000. Jeg kunne dog se i ”Fugle i felten”, at ungfuglene af Stor Flagspætte kunne have svage flankestriber, så jeg slog mig til tåls med, at ”min” spætte havde atypisk tydelige striber. Jeg er ikke den, der går og finder sjældenheder, normalt er jeg god til at overbevise mig selv om, at hvis en fugl ser lidt unormal ud, er det nok bare en atypisk variant. Derfor også min reaktion i dette tilfælde.
Jeg indberettede spætten til DOFbasen som en 1 K Stor Flagspætte og tænkte ikke mere på det. I den følgende tid så jeg fuglen omtrent daglig uden at se nærmere på den.
Haven, hvor fuglen sås
Den må dog alligevel have spøgt i min underbevidsthed, for en morgen vågnede jeg tidligt, og pludselig slog det ned i mig: det var vel ikke en Mellemflagspætte.
Jeg stod op og studerede felthåndbøgerne grundigt. Da det blev lyst, satte jeg mig ved mit kontorvindue med kikkert og fotoapparat parat, og efter en rum tid dukkede spætten op, men desværre ganske kort, inden den forsvandt ind i tætte grene. Jeg fik ikke ro til at studere den, men så dog nok til, at min mistanke bestyrkedes.
Dagen efter (4. december) kom den igen, og nu sad den længe og åd af mine ophængte mejseboller og jordnødder, så jeg havde masser af tid til at studere den og tage billeder. Nu var jeg ikke i tvivl, det var en Mellemflagspætte. Jeg var helt rundt på gulvet, det var mit største ædelhit nogensinde. Jeg ville dog gerne have en ”second opinion” og forsøgte at kontakte den garvede ornitolog, Sven Bødker, men han var på Madagascar. Jeg sendte i stedet fotos til en anden garvet feltornitolog, Niels Knudsen, der har et helt livs erfaring med fugle, og han kunne bekræfte, at det var Mellemflagspætte. Også han var helt oppe i skyerne – ”det er 60 år siden, den sidst er set i Vestjylland!”
Nu kunne jeg roligt indberette den til DOFbasen, men i min befippelse lavede jeg en tastefejl, så jeg angav to fugle. Det har jeg dog senere rettet.
Ved skæbnens ironi har min kone og jeg netop sat huset til salg for at flytte i lejlighed, og dermed forlader jeg mit fugleparadis. Man kan da sige, at de nye ejere får herlighedsværdi med i købet, men hvem ved, måske påskønner de det ikke og omlægger til en velfriseret have.
Hvis man gerne vil se fuglen, skal man være heldig. Jeg tror, den besøger min have hver dag, men jeg sidder jo ikke dagen lang og venter på den, så den kan sagtens undgå min opmærksomhed. Den strejfer formentlig rundt i de omliggende haver og det ca. 1 km lange løvhegn, der grænser op til min have.
Hvis man slår Mellemflagspætten op i den nye ornitologiske bibel, ”Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800 – 2019”, får man at vide, at den var ynglefugl i Nordsjælland og Silkeborgskovene, indtil den forsvandt i 1959. Derefter var den væk, men er dukket op igen i Draved Skov, Gråsten og på Vejlekanten. I alt er 13 fugle set siden 2010, flere af dem stedfaste, men tegn på ynglen er ikke påvist. Niels Knudsen oplyser, at den er set i Fovrfeltskovene i Esbjerg for ca. 60 år siden.
Tekst og foto: Søren Peder Nielsen
06-12-2022
