Sydvestjyske Peder Thellesens livslange forskning i Stæren fremhæves i det ansete internationale videnskabelige tidsskrift "Nature" som et enestående eksempel på citizen science (borgerdrevet videnskab).
Baggrund
Den 66-årige landmand Peder Thellesen er ikke just prototypen på en videnskabsmand, når man møder ham i blåt Kansas-arbejdstøj og gummistøvler på hans (eller rettere sønnens) gård i Hjortkær nær Bramming. Heller ikke hans brede, vestjyske dialekt peger i den retning. Ikke desto mindre har han gennem snart 50 år udført et systematisk forskningsprojekt uden sidestykke, der har frembragt ny viden om Stæren og om klimaændringernes betydning for den. Han har offentliggjort sine resultater i to videnskabelige artikler (suppleret af en artikel om Landsvalen).
Peder Thellesens skolegang indskrænker sig til syv år i grundskolen. Han har således ingen formel baggrund for sin forskning, men har suget til sig gennem læsning af videnskabelig litteratur og i samvær med ornitologer. Måske spiller en traditionel vestjysk stædighed også en rolle for den vedholdenhed og systematik, der er alfa og omega i hans forskning.
Metode
Peders arbejdsmark er først og fremmest hans fødegård, som sønnen nu har overtaget som sjette generation, men hvor Peder stadig bor sammen med sin kone. Det er en - efter vore dages begreber - mindre bedrift på 31 ha med 18 malkekøer, der græsser på markerne i sommerhalvåret. Disse afgræssede marker kombineret med andre marker med vårafgrøder betyder, at Stærene har gode fourageringsmuligheder i den tid, de fodrer deres unger op. Det er i øvrigt også fint for Viben, som yngler med 3 – 4 par på ejendommen.
Gården i Hjortkær
Peder Thellesen har ophængt 27 stærekasser, hvori han har ringmærket alle ungerne siden 1971 og omhyggeligt noteret alle relevante data. Kasserne er naturligvis skiftet ud i årenes løb, men altid ophængt samme steder. Han har også ringmærket kuld på naboejendomme og på fjernere lokaliteter, men hans egen gård udgør grundstammen.
Peder har i alt ringmærket ca. 13.000 Stære gennem årene, hvilket er mere end 6 % af samtlige Stære ringmærket i Danmark, siden Mortensen ringede den første fugl i verden i 1899 – en Stær!
I nogle år har Peder også indfanget voksne Stære og farvemærket dem, så han har kunnet følge de enkelte individer.
Kostalden danner ramme for et svingende antal Landsvalereder (15 – 30), hvor kuldene også er ringmærket. Resultaterne heraf har Peder Thellesen også bearbejdet til en afhandling.
Resultater
Hvad er der så kommet ud af undersøgelserne? Ja, meget spændende ny viden.
Vigtigst er måske Peders dokumentation af, at Stærene yngler tidligere og tidligere gennem de knapt 50 år. Datoen for æglægningen er simpelthen rykket frem med gennemsnitligt en dag for hver fem år, så Stærene i dag lægger æg 9 dage tidligere, end da Peder Thellesen begyndte med ringmærkningen. Det har Peder så sammenlignet med den lokale gennemsnitstemperatur for april, og han har dermed dokumenteret, hvordan Stærene reagerer på klimaændringerne. Det er denne påvisning, der fremhæves i artiklen i ”Nature” som et eksempel i verdensklasse på klimaændringernes effekter på naturen. Læs artiklen i "Nature" her.
"Hovedpersonen". Foto: Eva Foss
Peder har endvidere ved hjælp af farvemærkningen påvist, at i de år, der produceres to kuld i kasserne, er det det samme par, der lægger begge kuld. I ældre fuglelitteratur hævdes det ofte, at Stæren kun lægger et kuld, og at et andet par har overtaget kassen, når der udruges to kuld fra den. Den påstand er der altså gennem Peders forskning rammet en pæl igennem.
Det er velkendt, at Stærene forsvinder fra ynglepladsen, når ungerne har forladt reden. I efteråret optræder der igen Stære på forårets ynglepladser. Peders resultater viser, at det som regel er de samme fugle, der optræder på pladsen forår og efterår.
Genmeldinger af Stærene fra Hjortkær har også været med til at påvise, at den del af de danske Stære, der trækker til England, vælger den direkte rute over Nordsøen fremfor vejen ned over Holland og Den engelske Kanal.
Dette er blot nogle af resultaterne.
Læs Peder Thellesens afhandlinger for at få det hele med. Der er meget spændende viden om Stæren at hente der.
I artiklen fra 2002 handler det bl.a. om Stærens stedtro adfærd, om efterårsbesøget på ynglepladsen og om tokulds-problematikken. Læs den her.
Artiklen fra 2017 påviser, hvordan yngletidspunktet ændres i takt med klimaændringerne. Læs den her.
Artiklen fra 2000 beskæftiger sig med Landsvalen. Læs den her.
Kostalden, hvor Svalerne yngler.
Universitetsforskning
De professionelle forskere har stor respekt for Peder Thellesens arbejde. Det ses bl. a. af, at en ung forsker, Henning Heldbjerg, med udgangspunkt i bl. a. Peders data har udført et PhD-projekt om citizen science, hvor vigtige dele af indholdet er produceret på gården i Hjortkær, der som forskeren siger, er et af de bedste steder i verden til Stære-studier.
I PhD-projektet blev 30 af ”Peders Stære” udstyret med gps-loggere, der registrerer fuglenes position med et minuts mellemrum. På den måde har man ganske præcist kunnet se, hvor Stærene fouragerede. Resultaterne viste, at fuglene holdt sig indenfor en radius af ca. 1 km, og at de udnyttede kreaturafgræssede marker og marker tilsået med vårafgrøder (der kun lige er spiret i yngletiden). Marker med vinterafgrøder kan Stærene ikke udnytte, hvad enten de er tilsået med byg, hvede eller raps, da det er vokset for højt op i Stærenes yngletid.
PhD-afhandlingen kan du se her – specielt ”Paper 5” omhandler undersøgelserne i Hjortkær.
Køer på vej på græs. Deres afgræsning og kokasser skaber gode forhold for Stære og andre fugle.
Peder Thellesen har også beskæftiget sig med andet end Stære og Svaler. Han har ringmærket ca. 200 Storke og ikke mindre end 900 Slørugler. Han har da for øvrigt et Sløruglepar ynglende på gården.
Rygtet om Peders arbejde har spredt sig uden for ornitologkredse. I 2017 rejste en journalist og en fotograf fra København til Hjortkær. Det resulterede i en helsidesartikel i Politiken 27-05-2018. Læs den her.
Også Søren Ryge har lagt vejen forbi og produceret en TV-udsendelse om Peder og hans arbejde med fuglene. På spørgsmålet om, hvad han synes om udsendelsen, svarer Peder med et skævt smil: ”Jeg har ikke set den. Jeg ved jo, hvad der blev sagt, så der er ikke noget nyt i den for mig”.
Fremtiden
Hvad skal der ske i fremtiden?
Ringmærkningen af Stære og Landsvaler fortsætter naturligvis – jo længere tidsserier, jo sikrere resultater.
Men Peder Thellesen har også et skrivebordsprojekt, han bruger mange timer på, når vejret ikke er til udendørs aktiviteter. Det bliver den første samlede fremstilling af Storkens udbredelse og bestandsstørrelse i Danmark gennem tiderne, hvor Peder bl. a. ved hjælp af indeksberegninger er i stand til at give et ret præcist bud på bestandsstørrelsen i perioder, hvor optællinger er fraværende eller mangelfulde. Projektet bliver til på kraftig opfordring af flere videnskabsfolk.
Peder Thellesens arbejde er et unikt eksempel på citizen science. De færreste amatørornitologer vil kunne præstere noget lignende, men mindre kan også gøre det. De mange, der deltog i Atlas III eller år efter år tager deres punkttællingsrute, er eksempler i mere beskedent omfang, ja hver gang man indtaster observationer i DOFbasen, bidrager man.
Et hjertesuk: Hvor ville det være dejligt, om blot noget af den energi, der anvendes af hitjægere på at fare land og rige rundt efter hits, i stedet blev anvendt på at bidrage til mere viden om fuglene.
Tekst: Søren Peder Nielsen 11-05-2019.
Baseret på besøg på gården 07-05-2019
Foto: Søren Peder Nielsen og Eva Foss
