Kl. 5.30 ringer vækkeuret. Jeg bander over det ukristelige tidspunkt, men humøret stiger, da det går op for mig, at det er i dag fugleøerne på Filsø skal tælles. Og det er det fineste majvejr.
En time senere bliver jeg hentet af Ole Hansen og efter en tur ud i Esbjergs østby, hvor vi samler Jens Ole Byskov op kører vi til Filsø, hvor vi møder Jørgen Andersen, skytte på Filsø, og Jens Rye Larsen, DOFs repræsentant i Filsø Naturråd og koordinator af fugletællingerne.
Fuglene på yngleøerne skal tælles fra en jolle, som Jørgen har klar på en trailer. Under hans kyndige kommando foregår søsætningen uden problemer, og Jørgen hopper om bord sammen med Jens Ole og Ole. Sidstnævnte får nu ved hjælp af en stage båden ud, hvor vandet er dybt nok til at påhængsmotoren kan tage over, og af sted går det mod den første af øerne.
Der stages fra land. Fra venstre: Jens Ole Byskov, Ole Hansen, Jørgen Andersen. Foto: Søren Peder Nielsen
Øtællingerne finder sted to gange hvert forår som led i overvågningsprogrammet for fuglelivet på søen. Man har diskuteret meget, hvilken metode, der skal bruges. Hvis man går i land på øerne og tæller rederne, mens ynglefuglene er flygtet i panik, får man et meget præcist resultat. Ulempen er, at sølvmågerne er lynhurtige og kan nå at plyndre adskillige reder for æg eller unger, inden forældrefuglene er tilbage efter forstyrrelsen. Den metode er derfor forkastet.
I stedet sejler man tæt på øerne, hvilket får fuglene på vingerne, men kun kortvarigt. De erfarne fugletællere kan så på grundlag skyen af fugle anslå med temmelig god sikkerhed, hvor mange der er. På grundlag af det tal kan man komme frem til et ganske godt skøn over antallet af ynglepar.
Samtidig har man en tæller inde på land bevæbnet med et stærkt forstørrende teleskop. Også han giver et skøn over antallet og er med til at overvåge, om der ved siden af de mange måger er enkelte andre mere fåtallige fugle. Man udveksler oplysningerne med det samme over walkie-talkies.
Båden nærmer sig nu den første af øerne, Stammerholm, der ligger lige ud for begyndelsen af dæmningen. Her er der ikke mange fugle, så den er hurtigt overset. Turen går videre mod den næste ø, Brasenholm, der ligger ud for den anden ende af dæmningen. Her sker der noget! En stor sky af skrigende hættemåger går i luften i en øredøvende larm. Antallet bliver anslået til ca. 1.000!
Båden begiver sig nu mod den næste ø, og ikke så snart er båden på lidt afstand, før de skrigende måger slår sig ned på rederne igen, og den normale orden er genoprettet.
Båden nærmer sig Stammerholm. Foto: Søren Peder Nielsen
Sådan optælles ø efter ø i løbet af formiddagen, indtil alle 12 yngleøer (samt nogle småholme) er besøgt.
At sejle på Filsø er naturligvis ikke som at runde Cap Horn, farligt er det ikke. Men helt uden uheld forløb formiddagen ikke.
Søen er meget lavvandet, så båden kan ikke holdes flydende overalt. Én gang løb man på en undersøisk sten med et gevaldigt bump, der dog ikke beskadigede båden, og to gange stødte den på grund, men blev bragt flot igen uden problemer.
De erfarne tællere stødte ikke på store overraskelser, men på plussiden kunne de notere en mindre flok klyder på én af øerne, og at den sjældne sorthovedede måge ynglede på en anden.
På minussiden var, at der taltes ikke mindre end 16 af den invasive nilgås. Der ligger en opgave for skytten, Jørgen, i at få flest muligt af dem skudt.
Den talrigeste fugl ved dagens optælling var ikke overraskende hættemågen, hvor man talte lige knapt 2.500 fugle.
Majtællingen blev således gennemført uden problemer i behageligt vejr. Proceduren gentages i midten af juni, så man sammenlagt har et godt grundlag for at bedømme ynglefuglebestandene.
Søren Peder Nielsen
