Vi fortsætter interviewet med Jens Rye Larsen, DOFs repræsentant i Filsøs Naturråd.
I denne omgang fokuserer vi på, hvordan Aage V. Jensens Naturfond driver og plejer området, og hvordan man følger naturens udvikling. Endelig kigger vi en smule ud i fremtiden.
Dyreliv
Der er ikke kun fugle på Filsø, også andre former for dyreliv trives.
Danmarks største bestand af krondyr lever i klitplantagerne mellem Nymindegab og Blåvandshuk, en del af dem på Filsøs arealer. Som besøgende har man gode chancer for at se dem fra Petersholmtårnet, hvor flokke på helt op til 400 dyr kan opholde sig. Også heden vest for Fidde Sø benyttes af krondyrene, som man af og til kan se fra Kløvbakken.
Selve søen huser en pæn bestand af oddere, 5-6 familier, der svarer til ca. 15-20 dyr, finder deres føde i søen. Det er ikke helt uproblematisk i forhold til fuglelivet, fugleunger på yngleøerne er et let måltid. Der er indicier på, at det var oddere, der åd Sandternernes unger i 2014, da yngleforsøget gik galt. Til gengæld menes odderne at fordrive minken.
Krondyr. Foto: Karin Gustausen
Drift af området
Et naturområde som Filsø kræver pleje, hvis forholdene for fauna og flora skal være optimale. Aage V. Jensens Naturfond gennemfører da også en række plejeforanstaltninger på området.
På den sydligste del af området, Petersholm, dyrkes ca. 90 ha. med afgrøder specielt rettet mod krondyrene, der da også især holder til her.
Også i den østligste del af området på Langodde og dyrkes der foderafgrøder, men her til gæssene.
Som noget helt specielt dyrkes en lille del med oliehør, der tiltrækker masser af småfugle efterår og vinter. Her fouragerer hundredtallige flokke af Stillits, Tornirisk, Bogfinke og Bjergirisk og tiltrækker den Blå Kærhøg, der patruljerer næsten konstant her.
Yngleøerne kræver også pleje, ellers gror de til i høj vegetation, som måger og vadefugle undgår. Her forsøger man sig frem med buskryddere, afbrænding og fåregræsning. Et par af øerne "freder" man dog, dels for sammenligningens skyld, dels fordi enkelte fugle foretrækker den høje vegetation.
Afgræsning med kreaturer finder også sted på dele af arealerne. Det er især til fordel for Sanglærken, som yngler tæt, og for Viber og andre vadefugle.
Heden nordvest for Kirkebyvadtårnet er ved at gro til i birkekrat, så kratrydning og afgræsning ville være rigtig godt, men her er problemet, at området blev fredet for mere end 50 år siden, hvor fredet natur ikke måtte berøres af menneskehånd, så det er desværre ikke muligt.
Græssende kvæg på Langodde. Foto: Søren Peder Nielsen
Også småkrybet tænkes der på: Der gravet flere vandhuller, specielt udformet så de er attraktive for padder, og der anlagt såkaldte insektvolde, der giver gode forhold for vilde bier, sommerfugle, biller m.v.
Tidligere var jagt på gæs og krondyr en væsentlig aktivitet på Filsø, det er slut nu. Det betyder dog ikke, at der slet ikke skydes i området. Der bliver skudt krondyr som led i reguleringen af den samlede bestand i klitplantagerne, og antallet af ræve søges begrænset gennem specielle rævejagter. Mårhund og mink forfølges nådesløst, og også den invasive Nilgås skydes, når muligheden byder sig. Naturfonden har ansat en skytte, der foruden at føre opsyn med området også udfører den slags opgaver.
Overvågning
I forbindelse med anlægget af søen blev der igangsat et storstilet overvågningsprogram, der styres fra Københavns Universitet, men betales af Aage V. Jensens Naturfond.
Oprindelig var det planlagt til at køre i 4 år fra 2013 til 2016, men det er netop blevet forlænget med yderligere 4 år. Programmet er meget bredt, det omfatter fysisk-kemiske forhold i søen, plantevækst, insektliv, padder og fugle. Det gennemføres af professionelle biologer, der samtidig bruger området i undervisningen, så flere kandidatspecialer med Filsø som emne er undervejs. Der er tale om det største samlede overvågningsprogram i Danmark nogensinde, og også internationalt vækker det opsigt. Flere forskere fra bl.a. Storbritannien har besøgt søen for at høre om erfaringerne til brug i deres hjemlande.
Som nævnt gennemføres programmet af professionelle biologer, men for fuglenes vedkommende er det amatører, der udfører tællingerne. Det er den såkaldte Filsøgruppe koordineret af Jens Rye Larsen.
Fugletællingerne består af en række komponenter:
En gang om måneden optælles alle fugle på søerne og det noteres i hvilket felt, de opholder sig (søerne er opdelt
i et antal felter, så man kan erfare, hvilke dele af søerne, der især udnyttes).
To gange om året optælles yngleøerne pr. båd (se nærmere her).
To gange om foråret bliver en række transekter gennemgået og fuglene noteret med henblik på en statistisk bearbejdning af de almindeligste ynglefugle.
Enkelte arter bliver fulgt nøje og kortlagt (bl.a. Blåhals, Sortstrubet Bynkefugl, Trane, Rørdrum)
Havørnen har en særlig tæt overvågning.
Filsøgruppen udarbejder årligt en rapport over fuglelivet på Filsø (se her).
Fugletællerne kigger undtagelsesvist på en blomst. Foto: Søren Peder Nielsen
Fremtidsplaner
Der er allerede fine publikumsfaciliteter ved Filsø i form af 4 fugletårne (hvoraf det seneste er indviet 1. juli 2016), stier, p-pladser, skiltning, handicapfaciliteter osv.
Tilbage står et større projekt ved den primære p-plads ved Filsøgård. Her bliver der i samarbejde med Realdania foruden p-plads og diverse publikumsfaciliteter bygget en handicapvenlig rampe, der vil stikke et godt stykke ud i søen. Filsøelipsen er navnet på projektet.
Der er også mere løse ideer om at indrette undervisninglokaler, "madpakkehus" m.v. samme sted, men her er endnu ikke konkrete planer.
Der har fra forskellig side været luftet ønsker om fiskeri, sejlads, vandskisport m.v. på søen, men formålet med Aage V. Jensens Naturfonds etablering af søen er at forbedre naturen ud fra devisen "beskyttelse før benyttelse", så det meste af den slags er udelukket. Om der kan blive mulighed for lystfiskeri på udvalgte steder fra bredden er der ikke taget stilling til.
Hermed sluttede interviewet med Jens Rye Larsen, men vi kommer nok til at høre mere fra ham fremover, for på Filsø sker der hele tiden noget.
/Anden og sidste del af interview med Jens Rye Larsen 18-05-2016. Interviewer Søren Peder Nielsen. Der er suppleret med enkelte oplysninger i juli 2016.
Se første del af interviewet: klik her.
