Naturstyrelsen har stor succes med naturgenopretning på Mandø. Brushanen er vendt tilbage til øen som ynglefugl.
Den i Danmark meget sjældne ynglefugl er indikator for, hvad man kan opnå med målrettet pleje af engene på øen og skærper ønsket om et lykkeligt udfald af den igangværende jordfordeling på Mandø.
Brushanen er på randen af at blive udryddet som dansk ynglefugl.
I Vadehavet ynglede adskillige par frem til begyndelsen af 1990'erne (f. eks. blev der talt 73 par i 1991). Siden er det desværre gået rask ned ad bakke for den imponerende vadefugl med den spektakulære yngleadfærd.I de senere år har der kun ynglet 2-3 par i hele den danske del af Vadehavsområdet, i 2014 var den endda helt fraværende.
Måske tænker du, "Det kan ikke passe, jeg ser da mange Brushøns, når jeg besøger marsk og vadehav", men det drejer sig om trækgæster, der yngler i Skandinavien, Finland og Rusland, hvor der stadig er store bestande.
Mandø var tidligere en sikker yngleplads (10 par i 1991), men også her forsvandt den stort set - i de seneste 20 år har der af og til været 1 eller 2 par, de fleste år slet ingen.
Brushane. Foto: Sven-Erik Juhl
Nu er lysner det imidlertid en lille smule.
Naturstyrelsen overtog i 2011 50 hektar enge på øen og iværksatte forskellige tiltag, der skulle gøre engene mere egnede for vadefuglene, først og fremmest hævede man vandstanden, så der kom sjapvand i yngletiden.Det har været en stor succes for flere vadefuglearter, og ser også ud til at genetablere en lille ynglebestand af Brushane. I 2015 ynglede to par Brushøns og igen i 2017 har to par ynglet på det begrænsede område, Naturstyrelsen råder over.
Du kan se mere om Naturstyrelsens Mandø-projekt ved at klikke her.
Naturstyrelsens eng på Mandø med bl.a. Bramgæs og Hjejler. Foto: Eva Foss
Successen for Brushønsene viser, at hvis man indretter driften af strandengene med henblik på fuglene, kan man sagtens genopbygge bestandene af vadefugle, der er blandt de allermest trængte fuglearter herhjemme. Foruden Brushanen er Engrylen tæt på udryddelse i Danmark, og Stor Kobbersneppe er også meget trængt.
Erfaringen fra Naturstyrelsens areal viser, hvad vi har i vente, hvis den igangværende jordfordeling på Mandø falder heldigt ud og Danmarks Naturfond overtager store dele af øens areal. Hvis det lykkes, vil vandstanden på Mandøs vidstrakte enge kunne hæves til gavn for ikke blot de sjældne Brushøns (og måske igen Engryler), men også for Stor Kobbersneppe, Rødben, Vibe og andre vadefugle.Forhåbentlig falder jordfordelingen godt ud, men det må vi spændt vente på. Deadline for aflutningen af jordfordelingen er februar 2018.
/Søren Peder Nielsen
