Mindeord
Ole Hansen døde tidligt om morgenen lørdag d. 17. november 2018.
Ole var fra sin tidlige ungdom en aktiv feltornitolog. Han er født i Grenå, men flyttede til Esbjerg med sine forældre, som bosatte sig i Østerbyen. Her var det helt naturligt, at Måde Enge syd for Esbjerg blev et af hans foretrukne steder for fugleture. Ole blev hurtigt meget aktiv i Esbjergafdelingen af Natur og Ungdom, hvor han var en dygtig lederfigur på fugleturene. Han var skrap til fuglebestemmelserne, og mange af de yngre medlemmer tog ved lære af hans viden om fugle.
Ole var meget fascineret af fugletræk, og allerede i påsken i 1962 var han sammen med sin bror Kjeld i Skagen for at se på forårstrækket. Blåvand blev besøgt utallige gange for at studere fuglenes efterårstræk, og senere i livet bevægede Ole sig udenlands til spændende træksteder som Falsterbo i Sverige, Bosporus i Tyrkiet og Tarifa i Sydspanien.
Da han blev student i 1964, lånte han sin fars Ford Customline for at tage på fugletur med sin bror, en god fugleven, der hed Bent, og jeg. Ramten sø på Djursland med Nordisk Lappedykker, Rold skov, Vejlerne med Aftenfalk og Agger Tange med Sandterne blev besøgt. Det blev også til fugleture til mange andre steder, og nogle af os kan huske, at det var i Knud Bechs fars bil med Ole som chauffør. Allerede her var Ole meget glad for at køre i bil, og han var en dygtig og forudseende chauffør.
Ole vil blive husket som en meget dygtig feltornitolog med et ekstraordinært skarpt syn og som én, der var rigtig god til at opdage fuglene, ofte på meget lange afstande. Ole førte altid dagbog over sine fugleiagttagelser, og i de senere år ydede han en stor frivillig indsats på mange områder: ved havterneprojektet på Esbjerg Havn, i bestyrelsen for DOF Sydvestjylland, som turleder, i Filsøgruppen, som Vadehavstæller, i Atlasprojektet, i Det grønne Råd og senest i styregruppen for Blåvand Fuglestation.
Ole var meget fascineret af rovfugle og rovfugletrækket. Især Vandrefalken var han dybt optaget af. En stor oplevelse for ham var turen til Tarifa med bl.a. tusindvis af trækkende sorte glenter. Han var også glad for de store rovfugles fremgang i Danmark og oplevede, at både Vandrefalken og Havørnen blev forholdsvis almindelige i landskabet.
Ole var sej og udholdende, og trods sin sygdom fortsatte han med at tage på fugleture. Han nåede at se Slagfalken ved Ballum, og selvfølgelig var det ham, der opdagede den fra Rømødæmningen, da den kom flyvende fra baglandet.
Ole var et alsidigt menneske med mange interesser, og han tog lige til det sidste på skiferie med familien. Han var i mange år sejlsportsentusiast. Ferien foregik ofte i sejlbåden, og Danmark blev over årerne sejlet tyndt. Han var også til vandring i bjergene med sin kone Anette og til strabadserende cykelløb. Men uanset hvor han var, eller hvad han foretog sig, så indgik fuglene.
Ole blev 74 år.
Vi vil savne Ole med hans gode humør, udholdenhed, iagttagelsesevne og ikke mindst hans tilstedeværelse i felten.
Æret være Oles minde
Svend Aage Clausen, d 29. november 2018
Ole i felten 2016 (nr. 3 fra venstre). Foto: Per Poulsen
