Insektbestandene i den danske natur er i voldsom tilbagegang. Biavlere slår alarm, og bestøvningen af landbrugsafgrøder er i fare, men hvad betyder det for fuglene?
Nyder du, at du kan køre i bil i sommernatten uden at få forruden klistret til med smadrede insekter, som det var tilfældet for år tilbage? Det skal du ikke glæde dig over, det er et symptom på, at insekterne i den danske natur har det rigtig skidt - bestandene er tilsyneladende i frit fald.
Netmagasinet gylle.dk har for nylig bragt en artikel om problemets omfang - klik her for at læse den.
Stor Kejserguldsmed. Foto: Søren Vinding
Årsagen til miseren er ikke sikkert klarlagt. Det er dog nærliggende at pege på det moderne landbrug, der mere og mere effektivt bekæmper skadedyr i afgrøderne med insektgifte, og som i dag ikke levner megen plads til de ukrudtsplanter, der er livsvigtige for mange insekter.
I de senere år har mistanken imidlertid samlet sig om en særlig gruppe insektgifte, de såkaldte neonikotinoider (NNI’er), der er ekstremt giftige. De anvendes bl. a. i raps- og majsmarker.
Læs artiklen om NNI'erne på gylle.dk - klik her.
Havehumle. Foto: Søren Vinding
Konsekvenserne af insektdøden er mangeartede.
Naturen bliver forarmet, når der bliver langt mellem sommerfugle, humlebier, guldsmede og andre insekter.
Biavlerne bliver ramt direkte, når millioner af deres bier går til på grund af giftene.
På lidt længere sigt kan bestøvningen af afgrøder i landbrug og gartneri være i fare, når ikke blot honningbier, men også andre bestøvere som vilde bier, sommerfugle, svirrefluer og andre mangler. Her er store økonomiske interesser på spil.
Er vi ved at udvikle en miljøkatastrofe af dimensioner som i sin tid forureningen med DDT og kviksølv? Den blev standset, fordi den dels påførte naturen store skader, men nok især, fordi den også var sundhedsskadelig for mennesker.
Det er, så vidt jeg ved, ikke påvist, at brugen af NNI er skadelig for mennesker, men de potentielle økonomiske konsekvenser kunne være den faktor, der betinger et politisk indgreb mod brugen af neonikotinoiderne.
Broget Fluesnapper. Insektspecialist i rivende tilbagegang. Foto: Karin Gustausen
For de fugle, der udpræget lever af insekter, er det naturligvis en katastrofal udvikling. Her har vi måske forklaringen på, at en række insektædende fugle er gået meget tilbage i de senere år i følge bl. a. DOFs punktællingsprogram. Det gælder arter som Broget Fluesnapper, Gul Vipstjert, Bynkefugl, Digesvale og flere af vore sangere. Ofte antager man, at det er forhold i vinterkvartererne i Afrika, der er skyld i tilbagegangen for disse insektædende fugle, men måske skulle man interessere sig for de forringede fødemuligheder i yngleområderne.
/Søren Peder Nielsen
Bynkefugl. Går voldsomt tilbage. Skyldes det neonikotinoider? Foto: Karin Gustausen
