En ny fuglelokalitet på ca. 4 ha er ved at blive etableret i Ribemarsken tæt på Sdr. Farup klæggrav. Det er Naturstyrelsen og Nationalpark Vadehavet, der udfører projektet, som de beskriver sådan:
Mere vand skal give flere fugle i Ribemarsken
Naturstyrelsen overtog for fem år siden en helt almindelig græsmark tæt på Sønder Farup klæggrav syd for Kammerslusen, og her er Naturstyrelsen og Nationalpark Vadehavet for tiden i gang med at forbedre forholdene for Vadehavets fugle. På marken har man anlagt to store såkaldte skrab (lavninger) på til sammen cirka 5000 m2. De vil fremstå i landskabet som lavvandede søer med flade skråninger, der skal blive et attraktivt raste- og levested for både træk- og ynglefugle.
Når højvandet dækker vadefladerne, skal fuglene blot flyve en kort tur henover Ribediget for at komme til de nye lavvandede søer, hvor de både kan raste og søge føde.
”I vadehavsområdet har vi fugle i enorme tal, og sammen med nationalparken har vi tænkt nye tanker for, hvordan vi kan skabe bedre levevilkår for dem. Derfor bliver det spændende at følge, hvordan fuglene modtager de nye vandfyldte marker,” siger landskabsforvalter ved Naturstyrelsen Vadehavet Martin Brink, der betoner, at skrab er et velafprøvet virkemiddel.
Naturkonsulent John Frikke fra Nationalpark Vadehavet tilføjer, at nationalparken i flere år har arbejdet med at anlægge lignende skrab rundt om i nationalparken, blandt andet på Mandø.
”Vi har et indsatsområde, der går ud på at øge naturværdien i klæggrave m.v. og i den sammenhæng har vi med stor succes anlagt en lang række skrab,” siger John Frikke.
De to skrab er på til sammen mindst en halv hektar. De er etableret med udgangspunkt i de eksisterende lavninger på marken og bliver cirka 40 cm dybe i midten, hvorfra de skråner op til eksisterende terræn.
Trækfugle og ynglefugle har hver deres krav, men fælles er, at de elsker vand – ikke mindst helt lavt vand, hvor de i særlig grad kan finde deres føde såsom insekter og orme. Når der er højvande i Vadehavet, må trækfugle som ryler og klirer raste, mens føden på de vanddækkede vadeflader er utilgængelig. Det nye område skal give trækfuglene nye muligheder for både at få hvile og føde. For ynglefugle som klyder og rødben er det åbne landskab og vandet kun en del af løsningen, omend en vigtig del. Men også andre elementer, såsom græsning og bekæmpelse af rovdyr, spiller en rolle for, at de kan få ynglesucces.
Området med fugleskrabene skal også fremover afgræsses med kreaturer, så vegetationen omkring dem holdes lav og derved sikrer fuglenes udsyn. Derudover er der lavet små jordknolde i skrabene, så der opstår nye ynglesteder omgivet af vand om foråret. Det giver bedre beskyttelse mod rovdyr.
Ribemarsken har tidligere været fyldt med græsmarker og vand, og nu er lidt af vandet kommet tilbage til overfladen. Ikke kun på grund af skrabene: Som en del af projektet har man også hævet vandstanden på de tilstødende arealer.
”Vi håber, at fuglene kvitterer. Hvis det bliver tilfældet kan der ligge yderligere muligheder for fuglevenlig udvikling i området,” lyder det fra Martin Brink og John Frikke.
Græssende kreaturer skal holde vegetationen omkring skrabene lav og derved sikre fuglenes udsyn. De små jordknolde bliver små øer, som skal blive til ynglesteder omgivet af vand om foråret. Her vil fuglene være bedre beskyttet mod rovdyr.
Fakta om projektet med nye skrab ved Sønder Farup
Naturstyrelsen Vadehavet overtog i 2017 to marker nord for Sønder Farup klæggrav, som hidtil havde været dyrket som jord i omdrift med kornafgrøder. Da Naturstyrelsen ikke driver landbrug, men arbejder for mere og bedre natur, blev markerne på i alt cirka fire hektar efterfølgende lagt om til græs og er siden inkluderet i den græsningsfold, som omfatter engarealer rundt om klæggraven. Men uden vand er markerne kun attraktive for få fuglearter, fx græssende gæs og ænder.
De nye vådområder er etableret ved at tage udgangspunkt i de eksisterende lavninger på marken, og grave 30-40 meter brede skrab, som har en dybde i midten på omkring 40 cm og derefter skråner svagt op til det eksisterende terræn. Skrabene er 60-80 meter i længden. Jorden, der graves i, er meget stærkt lerholdig (klæg) og derfor perfekt egnet til at holde på vandet, så det ikke siver ned i jorden når grundvandstanden falder i sommerhalvåret.
Det er den lokale Sdr. Farup maskinstation, som har udført gravearbejdet, og hovedparten af klægjorden skal køres i depot hos Ribe digelag, så det kan bruges til fremtidige reparationer af Ribediget.
/Naturstyrelsen og Nationalpark Vadehavet 09-11-2023
Fotos: Martin Brink
Projekt-området er markeret med den røde cirkel. Det befinder sig cirka halvanden
kilometer syd for Kammerslusen.
