DOF har vedtaget at gå over til en ny systematik for fugle baseret på DNA-analyser.
Samtidig har man i et par tilfælde slået to forskellige arter sammen til én. Endelig har nogle få fugle fået ny navne.
Fuglenes systematik, dvs. den måde fuglene på flere niveauer inddeles i beslægtede grupper (ordner, familier og slægter) lyder umiddelbart kedeligt for de fleste.
Det er det overhovedet ikke – og slet ikke i disse år, hvor der bliver vendt op og ned på den systematik, der har været brugt i et par hundrede år.
Som almindeligt fugleinteresseret kender man først og fremmest systematikken, fordi det er den, der afgør rækkefølgen af arterne i fuglebøgerne.
Den hidtil brugte systematik er baseret på, at tusindvis af zoologer gennem et par hundrede år har siddet og gransket og sammenlignet især fuglenes skeletter ud fra den antagelse, at det afspejlede, hvor nært beslægtet fuglene er og dermed også, hvornår de forskellige grupper er opstået i evolutionens historie.
Når fuglebøgerne indtil for nylig begyndte med lommer og lappedykkere, var det fordi man anså dem for at være de tidligst opståede af de (danske) fugle og, at de i øvrigt var tæt beslægtede (de ligner jo også hinanden i kropsbygning og levevis).
I de senere år har man imidlertid kortlagt samtlige gener hos alle grupper af fugle. DNA’et afslører at den hidtidige systematik i vid udstrækning snarere viser, hvilke fugle, der er tilpasset samme levevis, end den viser deres slægtsskab.
Den nye systematik vender grundigt op og ned på alle tilvante forestillinger. Her nogle eksempler:
- Strudsene udviklede sig tidligst fra de fuglelignende dinosaurer. Det er der dog ikke noget nyt i (man kan jo også næsten se det på deres aparte udseende).
- Andefuglene er de ældste af de danske fuglearter (det er der allerede taget højde for i nogle nye felthåndbøger).
- Lommer og lappedykkere dukker først op senere i evolutionshistorien og er i øvrigt slet ikke nært beslægtede (lappedykkerne ligger ret tæt på duerne, mens lommerne er beslægtet med traner).
- Falkene er ikke rovfugle, men nært beslægtede med papegøjer (og i øvrigt ikke langt fra spurvefuglene).
Det er fornyligt vedtaget, at DOF går over til den nye systematik baseret på et forslag fra Navnegruppen. Den kan ses her.
En stærkt forkortet udgave med kun danske arter ses her.
Foreløbig omfatter listen kun fugle fra Verstpalæarktis (dvs. først og fremmest Europa). Der arbejdes stadig med verdens øvrige fugle.
Rørhøne (tidligere Grønbenet Rørhøne). Foto: Aage Matthiesen
Nye arter og nye navne.
Samtidig med den nye systematik og i tæt forbindelse hermed kigger man på arter. Ved hjælp af DNA kan man bedre end med traditionelle metoder afgøre, om en bestemt bestand er en selvstændig art eller blot en underart af en anden. Det arbejde er man dog langt fra færdig med, og der er ikke taget endelig beslutning her.
Et par arter ligger dog allerede nu fast:
Sortkrage og Gråkrage betragtes fremtidig som underarter af én art: Krage
Stor og Lille Gråsisken vil fremover være racer af Gråsisken.
Samtidig er der også et par nyheder med navngivning af danske fugle:
Der er fremover frit valg mellem Grønbenet Rørhøne og Rørhøne.
Der er frit valg mellem Korttået Træløber og Parktræløber.
Jon Fjeldså, der har deltaget i det internationale arbejde med DNA-kortlægningen, havde en fin og overkommelig artikel om emnet i DOFT 2015, nr. 1. Du kan læse den her.
En ganske kort beskrivelse af baggrunden for DOFs beslutning om at gå over til den nye systematik findes i DOFT 2016, nr. 2. Den kan læses her.
/Søren Peder Nielsen
