Ny bog af Nordens betydeligste fuglemaler er kræs til de mørke vinteraftener.
Inspirerende tekster og fremragende illustrationer lærer dig at se fuglene på nye måder.
Den svenske ornitolog og selvlærte kunstner Lars Jonsson er en af de betydeligste (og bedst betalte) fuglemalere i verden. På dansk kender vi ham fra "Fugle i Europa", der var bibelen for feltornitologer, indtil den blev slået af banen af "Fugle i felten". Han har imidlertid begået adskillige andre bøger, især store flotte billedbøger. Nogle af os er så heldige at have set den separatudstilling, der blev vist på Vendsyssels Kunstmuseum og Kastrupgaard for en del år siden.
Nu er hans nye bog "Vinterfugle" udkommet på dansk.
Bogen rummer kapitler om 60 fuglearter, der alle forekommer om vinteren, de fleste af dem kan lokkes til foderbrættet.
I en bog af Lars Jonsson spiller illustrationerne naturligvis en afgørende rolle, og man kan roligt anskaffe sig bogen alene på grund af dem.
Vi får alt fra det umiddelbare indtryk i hurtige skitser over akvareller til oliemalerier. De fleste viser fuglene i fuld figur i deres naturlige omgivelser. I en del tilfælde er baggrunden dog fraværende, og fuglen vises "rent". Der er heldigvis også blevet plads til "close ups" på dragtdetaljer, et næb, en vingespids, et øje etc.
Som noget ganske usædvanligt fremkalder han de fine nuancer ved at angive farveprøver med blot et enkelt penselstrøg (som hos farvehandleren, men meget elegant). For læseren en inspiration til virkeligt at se grundigt på fuglene f. eks. at studere en musvit i haven med dens mange forskellige gule nuancer.
Illustrationerne er virkelig i særklasse. Lars Jonsson evner at skabe en meget intens oplevelse, det er som om man selv sidder der ude i naturen og betragter fuglen i stedet for at kigge i en bog. Det har naturligvis sammenhæng med hans arbejdsmetode. Han siger selv:
”Jeg maler det jeg ser, ikke det jeg ved.
Jeg iagttager fuglene gennem et kikkertsigte med en forstørrelsesgrad på mellem 20 og 60 gange. Jeg skitserer de visuelle indtryk med hurtige, direkte bevægelser på papiret, faktisk uden at tænke. Hvis fuglen forsvinder, går skitsen i stå - det er dér spændingen er.”
Det er dog ikke en billedbog vi har for os. Teksterne er også væsentlige. Der er ikke tale om systematiske oplysninger om de enkelte arter, nærmere om små essays, hvor personlige iagttagelser af fuglenes adfærd spiller en fremtrædende rolle.
Teksterne lægger sig tæt op ad illustrationerne.Det beskrives indgående, hvordan fuglene egentlig ser ud ned i meget små detaljer. Det rene nørderi, men bestemt ikke kedeligt. Tværtimod en inspiration til læseren: kig nærmere på fuglene. Vi er vant til at kaste et blik og tænke, ”Nå, det er en Grønirisk”, men prøv at kigge rigtigt på dem ved foderbrættet og se hvor store de individuelle forskelligheder i fjerdragten er. Eller tag Solsorten: Enhver ved, hvordan en udvokset solsortehan ser ud: sort med gult næb og øjenring, men hvad med alle de sortbrune fugle, der hopper rundt i haven i vinterhalvåret. Grib bogen og lær, hvordan du skelner hanner og hunner fra hinanden blandt ungfuglene, og hvordan du skelner disse fra de gamle hunner.
Det er et plus ved bogen, at der hele tiden refereres til danske forhold i forhold til forekomst etc., skønt forfatteren er svensker, bosat på Gotland.
Bogen får dig til at kigge på de almindelige fugle med nye øjne, så du kan få en ny dimension ind i din fuglehobby.
Den anbefales varmt.
/Søren Peder Nielsen
