Fjordternen yngler kolonivis eller i enkeltpar, oftest ved lavvandede kyster, gerne på ubeboede småøer. 
I lav højde flyver ternen i flugt over vandet, og når en fisk opdages, går den fra svirreflugt til hurtig styrtdykken. I parringstiden bringer hannen ofte hunnen fisk.
I 2022 fik et samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og DOF Sydvestjylland produceret to terneflåder til Esbjerg Trafikhavn og det har i år resulteret i stor succes. Fjordterner og nogle få havterner har i 2023 fået mindst 20 unger på vingerne. Sidst i august var der fuld gang i fodringen af mindst 10 dunede unger. Andre unger var allerede på vingerne og kunne ses flyve rundt ved Esbjerg Havn på jagt efter føde i vandet.

På taget ved auktionshallen ved Esbjerg Havn har der i år ynglet 15-20 par terner. Det er uvist, hvor mange unger, der er produceret der, da det er et svært tilgængeligt område at observere.
Ved Esbjerg Havn er der nem adgang til føde i havet og det er derfor et yndet yngleområde for terner og måger. Mange år har fuglene benyttet hustagene på flere af de store firmaer på Esbjerg Havn. Her er de beskyttet mod rovdyr og højvande. I 2016 ynglede 231 par havterner og 45 par fjordterner på taget af industribygningerne i den sydlige del af havnen.
IAT og NorSea har været generet af de ynglende fugle. Her var havnearbejdere nødt til at tage hjelme på, fordi de blev angrebet af de meget aggressive havterner, der styrtdykkede mod alle, der nærmede sig fuglenes redesteder. Tagene er derfor indimellem blevet gjort rene for mos, så der ikke er så god fæste til rederne.
I maj 2017 blev et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalpark Vadehavet, Esbjerg Havn og Dansk Ornitologisk Forening sat i stand for at hjælpe ternerne til ynglesucces.
Nationalpark Vadehavet og DOF Sydvestjylland startede da et forsøg på at lokke ternerne væk fra tagene ved at indrette et alternativt og beskyttet område – en fin ternestrand - til fuglene på en mole ved indsejlingen til Dokhavnen.

Men det viste sig, at de 120 kubikmeter sand og grus, der hvert forår blev bragt ud på molen skyllede ud i havet i løbet af vinteren. Forsøget lykkedes næsten, men ikke helt, så da pandemien kom og satte en stopper for indsatsen i to år blev det besluttet, at lede efter andre løsninger for ternerne.
I 2023 er det overvejende fjordterner, der yngler på Esbjerg Havn. Havternen er således gået meget tilbage, og måske er det Nationalpark Vadehavets rævesikre kystfuglehegn på nordspidsen af Fanø, som trækker fuglene fra havnen til Fanø?

Forsøg på bekæmpelse af fjordternen trods fredning
I Danmark er fjordternen fredet og beskyttet af EU-direktivet, trods det er der flere personer, der gentagne gange i sommeren 2023 på Esbjerg Havn har observeret en falkoner, der øvede sig med en amerikansk Harrier Hawk ved at sende den gentagne gange over rugende fjordterner på et tag ejet af firmaet NorSea. Hun fortalte, at firmaet havde hyret hende til at nedbringe antallet af ynglende terner. På dette tag kom ingen terneunger på vingerne i 2023.
Via DOF´s biolog, blev der undersøgt, hvad vi kunne stille op i den konkrete sag. Hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen vurderede, at der var tilstrækkelige beviser på en ulovlig handling til, at der kunne foretages en politianmeldelse. Det blev foreslået, at DOF med et vidneudsagn kunne anlægge sag mod firmaet. Vidnerne har desværre ikke ønsket at udtale sig. DOF og Nationalpark Vadehavet har planer om, at søge midler til indkøb af flere terneflåder til trafikhavnen og til at anlægge et havneareal ved Fanøfærgens indsejling, hvor terner og måger kan få mulighed for at yngle uforstyrret ved Esbjerg Havn.

Sølvmågen
Sølvmågen er hovedsagelig standfugl i Danmark og kan ses over det meste af landet ved lavvandede kyster, havne, moler og bygninger og fouragerende på marker inde i landet.
Den er en kolonirugende kystfugl, som fortrinsvis yngler på øer og holme ved lavvandede kyster samt ved fjorde. Der findes endvidere enkelte fastlandskolonier samt et mindre antal kolonier inde i landet. Sølvmågen yngler første gang som 4-årig med et kuld på 3 æg. Den ruger i 28-30 dage og ungerne er herefter afhængige i 35-40 dage.
Tidligere tiders store åbne lossepladser og let tilgængelige affaldsprodukter fra industrifiskeriet og landbruget har spillet en væsentlig rolle for artens fremgang i perioden efter 1950. Efter nedlæggelsen af åbne lossepladser, Corona og minkfarmenes lukning er sølvmågen gået meget tilbage.

Sølvmåger er intelligente fugle i deres søgen efter føde. Normalt svæver de højt oppe med ret stor afstand. Når en måge dykker, ser mågerne i nærheden straks dette og følger efter. Dette breder sig som ringe i vandet. Metoden er effektiv når man leder efter fiskestimer. Samme teknik bruges, når der pløjes på markerne. Kommer man et par hundrede meter op kan man se en traktor og en pløjemark på 10-20 km afstand, og når nogle fugle samles og begynder at flyve mod et bestemt sted, følger resten efter. Når måger stamper i jorden skaber det vibrationer og så kommer regnormene op til overfladen og er lige til at hapse.
På flere tage bl. a. ejet af NorSea på Esbjerg Havn fik mange sølvmåger lov at yngle uforstyrret i sommeren 2023. Fra disse tage er der fløjet ca 40-50 sølvmågeunger ud i år.

Så godt har det ikke altid været for sølvmågerne.
I sommeren 2022 blev der fundet 5 døde sølvmåger på et tag ejet af NorSea. Den ene måge var endnu ikke helt død, den havde et hul i siden, der lignede et skudhul. Ved min henvendelse til firmaet fik jeg oplyst, at de ikke havde noget med sagen at gøre, og at de ville anmelde hændelsen til politiet. Da jeg efter et halvt års tid spurgte til resultatet af anmeldelsen, blev jeg henvist til politiet, der ikke måtte udtale sig om den konkrete sag.
Lidt på forkant forhørte jeg mig i forsommeren 2023 hos Naturstyrelsen Vadehavet, om der var givet tilladelse til regulering af fugle eller falkonering på Esbjerg Havn. Det var der ikke.

Karin Gustausen 

DOF Sydvestjylland

September 2023
(PDB 090923)

Projekt Ørn blev startet af Dansk Ornitologisk Forening i 1992, inden de store ørne – havørn og kongeørn – igen var begyndt at yngle her i landet. Projektets formål var at få de store ørne tilbage til Danmark som ynglefugle. I 1995 byggede det første ynglepar rede ved Maribosøerne. Året efter ynglede 3 par i Danmark og siden er bestanden gået støt frem. I hele landet blev der i 2022 registreret 161 par ynglende havørne og 1525 unger er siden 1996 fløjet ud fra danske havørnereder. 

Siden 2004 er der hvert år udgivet en årsrapport over de danske ørne. Rapporterne kan ses her: https://www.dof.dk/naturbeskyttelse/arter/orne/arsrapporter-orne
På grund af det store antal reder i landet har hver lokalafdeling fået en koordinator, der varetager forbindelsen mellem de enkelte redekoordinatorer og Projekt Ørn. En ørnekoordinator observerer redebygning, æglægning, rugning, klækning, fodring og hvor mange unger, der flyver fra reden. Her i Sydvestjylland har jeg fået denne opgave. Hvis du finder eller har mistanke om en ny ørnerede, så kontakt mig gerne på Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Tlf: 28258786.

På Sjælland og Fyn spredte ørnene sig hurtigt. Det tog lidt længere tid for de ynglende ørne at etablere sig i Sydvestjylland. Indtil 2021 var der kun to reder her. Nu går det bedre med 5 besatte havørnereder i Sydvestjylland.

Filsø havørneparret
Parret har ynglet skiftevis i Vrøgum plantage og ved Filsø siden 2013. I 2023 har de bygget den ottende rede i løbet af de 11 år, de har ynglet ved Filsø. Da jeg er redekoordinator på ørneparret holder jeg selvfølgeligt et vågent øje med dem og en mere udførlig ynglerapport kan ses her: https://www.dofsydvest.dk/filso
Alt er i år forløbet regelmæssigt og næsten uden forstyrrelser, da reden er i en plantage uden adgang for offentligheden. 
En unge er fløjet fra redeområdet i 2023.

Ribe havørneparret
Dette par byggede sin rede i et læhegn i 2014. De to første år fik de ingen unger, men de har siden fået 2 unger på vingerne i alt 5 gange og en unge to gange. De har benyttet samme rede alle årene og Susanne Overgaard Petersen er koordinator på reden. Ifølge Susanne er der i år fløjet en unge fra denne rede.



Gørding havørneparret
I 2022 fandt Helle Andresen en stor rede i et læhegn i Gørding. Hun kontaktede mig og jeg kunne bekræfte, at der var tale om en rede af havørn, især fordi der ved min ankomst sad to voksne ørne ved reden.

Et par havørne er flere år observeret ved Sneum Sluse og vi har undret os over, hvor de ynglede. Nu var jeg ret sikker på, at Gørdingparret var identisk med parret ved Sneum Sluse.

Helle blev koordinator på reden. I 2022 rugede ørnene i 38 dage, hvorefter de forlod reden, uvist af hvilken grund. 
I år vendte ørneparret tilbage til reden og begyndte at ruge. Efter 14 dage blev der fundet en vindmølledræbt havørn ved Tjæreborg. 
Jeg besøgte straks reden i Gørding og fandt den tom. Den døde ørn var sandsynligvis den ene part af Gørdingparret. Den rugende ørn har formentlig forgæves ventet på, at partneren skulle vende tilbage til reden med føde eller for at afløse rugningen, men det skete aldrig. Partneren var ramt af en møllevinge, der havde delt den i to dele.

Bordrup havørneparret
Også i 2022 blev der af Ove Rasmussen fundet en rede med et par havørne. Ligesom i Gørding, rugede parret i ca 1 måned i 2022, hvorefter de forlod reden. I år blev det kun til ca 20 dage og de forlod igen reden uden yngleresultat. Dette par kan ofte ses i Ho Bugt ved Varde ås udløb. De sidder side om side på en sten i vandet. 

Det 5. havørnepar
Det 5. havørnepar i Sydvestjylland er indtil videre hemmeligholdt og det er ligeledes ukendt, om og hvor mange unger, der er fløjet fra reden derfra. Det vil jeg fortælle mere om senere.

Karin Gustausen
14. august 2023 (PDB)

Redekoordinatorens beretning om havørneparret i 2023

I december 2022 blev en voksen havørn set ved Filsø med redemateriale i form af en stor gren i fangerne. Den havde retning mod en af plantagerne ved Filsø, hvor der ikke er offentlig adgang. Det gør det meget lettere at beskytte ørneparret mod forstyrrelser i ynglesæsonen.
Denne rede er ørneparrets ottende rede i løbet af de 11 år, de har ynglet ved Filsø. Nogle havørnepar benytter samme rede år efter år, men ikke vores par. De er sande mestre i redebygning. Da jeg er redekoordinator på ørneparret holder jeg selvfølgeligt et vågent øje med dem. Alt er i år forløbet regelmæssigt og næsten uden forstyrrelser. 

Ved Forsvarets forårs øvelser, hvor der blev affyret granater fra Kløvbakken mod Kallesmærsk Hede, blev Filsøgruppen bedt om at observere fuglenes reaktion på skyderiet.Jeg observerede havørnereden,  hvor en af forældrene lå og rugede. Tre andre ornitologer var i to forskellige fugletårne ved Filsø. Vi mennesker blev så overrasket ved de første skud, at vi nærmest hoppede en halv meter i vejret. Gæssene var også meget påvirkede, de tog næsten en time om at falde til ro igen. Rugende skarver blev liggende på rederne og de ikke rugende skarver var på vingerne i 5-10 minutter, hvorefter de kom tilbage til kolonien ved siden af de rugende skarver. 

Den rugende ørn løftede end ikke hovedet i reden og den anden forældreørn blev set komme flyvende over Mellemsø. Den gibbede lidt med vingerne ved hvert skud og fløj videre i samme retning - imod Kløvbakken og affyringsområdet. Noget tyder på, at havørnene er blevet vænnet til Forsvarets aktiviteter efter 11 år i området.

Senere var fugleinfluenza en risiko for ørnene. 491 døde hættemåger blev fundet ved Filsø, formentlig har der været mange flere, der aldrig blev fundet, de kan have ligget i områder, vi ikke har været eller være fortæret af ræve eller andre fugle. Havørne kan sagtens finde på at tage en død måge. Heldigvis blev Filsø-ørnene ikke ramt af fugleinfluenza. Sidst i juli er en unge fløjet fra redeområdet.
 
D 11. august sad den på øen Storeholm i Mellemsø sammen med en flok skarver, skarverne sad nær havørnen, de vidste instinktivt, at det var en ung og uerfaren havørn, der ikke var sulten og dermed ikke udgjorde en fare for skarvene.

De første timer sad en af forældrene også på øen. Den har tilsyneladende ment, det var forsvarligt at lade ungen være alene, for den fløj derfra efter et par timer. Jeg observerede ungen i ca 6 timer. Jeg er normalt meget tålmodig, men efter 6 timer blev jeg alligevel træt af at se den bevæge sig fra sten til sten på Storeholm og jeg kørte hjem.

Filsøparrets unge fra 2022 fik påsat GPS og kan følges med 3 dages forsinkelse på denne hjemmeside: GPS ørn
GPS-mærkede ørne har alle fået navne. Denne er opkaldt efter Aage V. Jensen.

Efter at Aage sidst i oktober 2022 fløj fra redeområdet ved Filsø har den opholdt sig i Tingdal Plantage og Højer Sluse indtil d. 19. juni 2023, hvor den fløj over Filsø og videre mod Holstebro. Den vendte kort efter tilbage til det Sønderjyske. Sidst i juni forlod den igen Sønderjylland, denne gang mod Fyn. Mange havørne opholder sig ved skarvkolonierne ved Nørresø og Brændegård Søen på Fyn. Her har Aage nu slået sig ned indtil videre. 

Karin Gustausen
14. august 2023 (PDB)