Indenfor det sidste års tid har en stor og tung trussel ligget over Vadehavet
Kommentar af Karin Gustausen, formand for DOF Sydvestjylland, maj 2023.
Truslen er regeringens målrettede screening af tre områder ved Vadehavet til opsætning af testcentre på op til 450 m høje vindmøller i Natura 2000 og EF Fuglebeskyttelsesområder. Formanden for DOF Sønderjylland, Gert Fahlberg og jeg allierede os allerede i foråret 2022 med Naturpolitisk Udvalg i DOFs hovedbestyrelse, da vi vurderede regeringens trussel for rigelig stor til, at lokalafdelingerne kunne stå alene med det. Nu er der gået et år og efterhånden som tiden går og planerne endnu ikke er taget af bordet bliver bekymringen ikke mindre.
DOFs formand Egon Østergaard siger: "I DOF går vi ind for vindkraft som en fornuftig vedvarende energikilde, men vi er modstandere af uhensigtsmæssige placeringer af store vindmøller i områder, hvor man ved, at der foregår et massivt fugletræk, eller som tiltrækker større ansamlinger af rastende fugle. Vindmøller skal ikke placeres i Natura 2000 og EF-Fuglebeskyttelsesområder. Det vil kollidere med alle love, direktiver og internationale aftaler, der beskytter natur og fugle. Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark er klar til at involvere EU og UNESCO, der har udnævnt Vadehavet til beskyttet verdensarv, i vindmølleplanerne."
Området nordvest for Ribe er Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og nr. 57 Vadehavet med tilstødende marskområder af international betydning for en stor mængde fugles fourageringsområder.
Vadehavet bruges også af fugle om vinteren til overvintring, om sommeren som fældningsområde og som yngleområde for bl. a. Brushane, Fjordterne, Havterne, Rørdrum, Rørhøg og Klyde.
Flere undersøgelser viser, at mange fuglearter er gode til at undgå kollisioner med vindmøller. Der er ikke viden om, hvor meget vindmøller af den planlagte højde påvirker fuglelivet. Undersøgelser viser, at trækkende vandfugle undgår vindmøllerne. Ved trækbevægelser mellem fødesøgningsområder og overnatningspladser kan fuglearter vælge forskellige trækmønstre. Nogle arter flyver uden om eller over og andre igennem en vindmøllepark- med risiko for at kollidere med vingerne.
En stor del af de mange vandfugle ved Vadehavet trækker til og fra området fra/mod øst. Der er om foråret store flokke af Sortænder og Edderfugle som trækker mod Østersøen i store antal over land. Da Sortænder trækker om natten, kan der være øget risiko for kollisioner med vindmøllerne. En risiko som kan være særlig stor i usigtbart vejr. Undersøgelser viser, at gæs flyver i en højde på 170-190 m over vindmøller med en højde på 149 m. De planlagte vindmøller i Vadehavet bliver måske på en højde på 450 m. og vil dække en strækning på ca 8-10 km. I Sydvestjylland er det fra Kongeåens udløb til Kammerslusen ved Ribe. Det kan resultere i store omveje for fuglene og de kan miste et stort raste- og fourageringsområde ved Vadehavet.
Habitater med mange ørne er en dårlig ide at placere en vindmøllepark i, lyder det fra forskerne. Det er sket i Smøla i Norge og bør undgås. Der er i Danmark fundet 31 vindmølledræbte Havørne siden 1996. Der er formentlig mange flere, der aldrig er fundet.
I Sydvestjylland i 2021 blev der fundet en vindmølledræbt Havørn ved Sig og samme år mistede en Havørn den ene vinge ved vindmøllerne ved Tjæreborg. Den gik på marken med kun en vinge i mere end et døgn inden den blev fundet og aflivet. I midten af marts i 2023 blev der fundet en voksen Havørn, også under Tjæreborg vindmøllerne. Det viste sig at være hannen af et Havørnepar ved Gørding, der har sit fødesøgningsområde ved Sneum Sluse 15 km fra reden. Parret var begyndt at ruge i begyndelsen af marts, men da den ene part gik til, måtte den anden opgive og forlod reden få dage efter.
Hvad sker der, når Havørnene går på jagt over en stor flok gæs og vadefugle? Vil gæssene og vadefugle have samme evne til at undgå møllevingerne, når de i panik forsøger at undgå Havørnene? I Sønderjylland i Tingdal plantage overnatter 50-100 Havørne. De flyver om morgenen ud til Vadehavet for at søge føde. Det er mange yngre, ikke ynglende Havørne som endnu ikke har helt styr på vingerne ved kraftig blæst, som der ofte er ved Vadehavet.
Vadehavet i Danmark er del af den internationale Østatlantiske trækrute og allerede i 1998 blev Vadehavet fredet på grund af sin unikke natur. Nedenstående beskrivelse af fredningen kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1998/14001
Baggrund for fredning
Vadehavet er et af de vigtigste vådområder for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute, og er således et værdifuldt fourageringsområde for mange tusinde vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. De vandfugle, der benytter Vadehavets ressourcer, yngler for størstedelens vedkommende i Nordskandinavien, Sibirien og Grønland. Samtidig er Vadehavet og forlandsområderne levesteder for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden.
Der er blandt forskere en bekymring i forhold til nye EU-regler, der skal lempe naturhensyn i forhold til vedvarende energi og vi holder fortsat vejret i skræk i DOF Sønderjylland og Sydvestjylland.
DOF Sydvestjylland
Karin Gustausen, maj 2023 (pdb 030523)
