Hjælp Naturstyrelsen med at frede reder af truede fugle.

Naturstyrelsen fælder træer i skovene året rundt. Det udgør naturligvis en risiko for skovens ynglefugle. Som ornitolog klan du gøre en indsats for at minimere risikoen ved at indberette ynglepladser for truede fugle.

Det er nu, vi skal være opmærksomme på ynglende rovfugle og andre sårbare fugle for at undgå skovning og forstyrrelser ved reden.
Listen over sårbare arter ses her:

Det er ikke nødvendigt, at indberette redepladser som Naturstyrelsen allerede har viden om. Men hvis du har gjort nyere observationer af redesteder, som du mener at Naturstyrelsen ikke allerede kender til, må du meget gerne skrive til den lokale enhed, Blåvandshuk: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til den
hugstansvarlige skovfoged Stiig Charmig Bayer på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

I Danmark skal al fældning af træer bl.a. respektere artsfredningsbekendtgørelsens regler. Retningslinjerne for Naturstyrelsens arealdrift går tilmed videre end lovgivningen og skal også overholde de krav der er fastsat ifm. skovcertificeringen og de interne retningslinjer i Naturstyrelsens
”Redetræspolitik” og ”Økologiske retningslinjer”.
Naturstyrelsens hugstplaner for 2025 kan nu ses på digitalt kort.

Duehøg. Foto: Aage Matthiesen

For at holde styr på ynglesteder for sårbare arter m.v., benytter Naturstyrelsen sit eget registreringssystem ”Pas-På-kortet”. Dette system anvendes alene af Naturstyrelsen selv og medarbejdere fra betroede institutioner, der arbejder på arealerne. Foruden Naturstyrelsens egne observationer og direkte indberettede observationer fra bl.a. ornitologer, kan Pas-På-kortet fremadrettet også hente nye data om stedfaste arter direkte fra bl.a. Arter.dk og dermed DOFbasen.
Derudover foretager Naturstyrelsen selv supplerende feltundersøgelser inden skovning i udvalgte bevoksninger, særligt i ældre bevoksninger i yngleperioden, og evt. nye oplysninger fra lokale ornitologer vil i den forbindelse være meget værdifulde.

I de områder der er markeret med lilla farve, har Naturstyrelsens lokal-enhed bestilt en opgave ved Naturstyrelsens driftsenhed, men driftsenheden har endnu ikke planlagt selve udførslen af opgaven. I de områder der er markeret med turkis farve er opgaven planlagt af driftsenheden til udførsel, hvilket vil sige at opgaven forventes gennemført i relativ nær fremtid.
Rækkefølgen af planlagte opgaver ligger dog ikke fast og en opgave kan derfor godt blive udført relativt kort tid efter, at den har skiftet status fra lilla (bestilt) til turkis (planlagt).
Der er udarbejdet en video-vejledning til brug af kortet, som kan ses på dette link.
Bemærk dog, at videovejledningen ikke er opdateret til den nye brugerflade og at kortet og funktionerne i videoen ser lidt anderledes ud.

Sortspætte. Foto: Aage Matthiesen

Da kortet med planlagte hugster er offentligt tilgængeligt, viser det ikke placering af kendte redepladser, da der kan være tale om arter der er følsomme for forstyrrelser. Selvom de kendte redepladser ikke fremgår af det udstillede kort, vil de dog fremgå af den arbejdsbeskrivelse som entreprenører m.v. modtager når fældningerne i de konkrete bevoksninger iværksættes.

2025-03-23

Kim Fischer er blevet tildelt DOFs hæderspris for 2023 for sit store arbejde for Fanøs fugleliv gennem en menneskealder.
Nedenfor kan du læse "Fugle & Naturs" artikel i forbindelse med tildelingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturstyrelsen og DOF har for nogle år siden indgået en aftale vedrørende redetræer. Aftalen går ud på at skåne reder af især rovfugle og spætter. Det er desværre en aftale, der ikke fungerer ret godt – trods god vilje fra begge sider.

Aftalen går ud på at skåne redetræer under skovning på Naturstyrelsens arealer. Dette hensyn er ikke så nemt, som man umiddelbart kunne tro. Skovningen foregår oftest med store maskiner af en ikke lokalkendt entreprenør i et effektivt tempo – og her kan et redetræ desværre nemt overses.

Heldigvis har træfælderen på sin computerskærm i træfældningsmaskinen et ”pas på kort” til rådighed, så han kan blive advaret om, at der er et redetræ i nærheden. Dette forudsætter selvfølgelig at nogen er bekendt med redetræet - og det er netop her, at samarbejdet mellem DOF og NST kommer ind i billedet.

Hvis du har kendskab til sårbare ynglende fugle og dyr: rovfugle, ugler, spætter, natravne, grævlinger i Naturstyrelsens plantager, så husk endelig at indberette stedet, med koordinater, til Naturstyrelsen, så de kan få det påført "pas-på" kortene og vi undgår at fuglene går til ved skovning. Koordinater kan findes på f.eks. app`en "Here I Am”, Google-maps, Apple-maps - eller andre tilsvarende applikationer.

Oplysningerne om redetræet sendes til Naturstyrelsen via dette link.
Hvis fundet er indenfor Blåvandshuk-afdelingen kan indberetninger ske direkte til skovfogeden på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Artiklen er blevet til i et samarbejde mellem DOF Sydvestjylland og DOF Sønderjylland.
18. april 2023 (pdb)

Indenfor det sidste års tid har en stor og tung trussel ligget over Vadehavet

Kommentar af Karin Gustausen, formand for DOF Sydvestjylland, maj 2023.

Truslen er regeringens målrettede screening af tre områder ved Vadehavet til opsætning af testcentre på op til 450 m høje vindmøller i Natura 2000 og EF Fuglebeskyttelsesområder. Formanden for DOF Sønderjylland, Gert Fahlberg og jeg allierede os allerede i foråret 2022 med Naturpolitisk Udvalg i DOFs hovedbestyrelse, da vi vurderede regeringens trussel for rigelig stor til, at lokalafdelingerne kunne stå alene med det. Nu er der gået et år og efterhånden som tiden går og planerne endnu ikke er taget af bordet bliver bekymringen ikke mindre.

vindmolle hojde

DOFs formand Egon Østergaard siger: "I DOF går vi ind for vindkraft som en fornuftig vedvarende energikilde, men vi er modstandere af uhensigtsmæssige placeringer af store vindmøller i områder, hvor man ved, at der foregår et massivt fugletræk, eller som tiltrækker større ansamlinger af rastende fugle. Vindmøller skal ikke placeres i Natura 2000 og EF-Fuglebeskyttelsesområder. Det vil kollidere med alle love, direktiver og internationale aftaler, der beskytter natur og fugle. Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark er klar til at involvere EU og UNESCO, der har udnævnt Vadehavet til beskyttet verdensarv, i vindmølleplanerne."

 vindmolle placering

Området nordvest for Ribe er Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og nr. 57 Vadehavet med tilstødende marskområder af international betydning for en stor mængde fugles fourageringsområder.
 Vadehavet bruges også af fugle om vinteren til overvintring, om sommeren som fældningsområde og som yngleområde for bl. a. Brushane, Fjordterne, Havterne, Rørdrum, Rørhøg og Klyde.

Flere undersøgelser viser, at mange fuglearter er gode til at undgå kollisioner med vindmøller. Der er ikke viden om, hvor meget vindmøller af den planlagte højde påvirker fuglelivet. Undersøgelser viser, at trækkende vandfugle undgår vindmøllerne. Ved trækbevægelser mellem fødesøgningsområder og overnatningspladser kan fuglearter vælge forskellige trækmønstre. Nogle arter flyver uden om eller over og andre igennem en vindmøllepark- med risiko for at kollidere med vingerne.

En stor del af de mange vandfugle ved Vadehavet trækker til og fra området fra/mod øst. Der er om foråret store flokke af Sortænder og Edderfugle som trækker mod Østersøen i store antal over land. Da Sortænder trækker om natten, kan der være øget risiko for kollisioner med vindmøllerne. En risiko som kan være særlig stor i usigtbart vejr. Undersøgelser viser, at gæs flyver i en højde på 170-190 m over vindmøller med en højde på 149 m. De planlagte vindmøller i Vadehavet bliver måske på en højde på 450 m. og vil dække en strækning på ca 8-10 km. I Sydvestjylland er det fra Kongeåens udløb til Kammerslusen ved Ribe. Det kan resultere i store omveje for fuglene og de kan miste et stort raste- og fourageringsområde ved Vadehavet.

Habitater med mange ørne er en dårlig ide at placere en vindmøllepark i, lyder det fra forskerne. Det er sket i Smøla i Norge og bør undgås. Der er i Danmark fundet 31 vindmølledræbte Havørne siden 1996. Der er formentlig mange flere, der aldrig er fundet.
I Sydvestjylland i 2021 blev der fundet en vindmølledræbt Havørn ved Sig og samme år mistede en Havørn den ene vinge ved vindmøllerne ved Tjæreborg. Den gik på marken med kun en vinge i mere end et døgn inden den blev fundet og aflivet. I midten af marts i 2023 blev der fundet en voksen Havørn, også under Tjæreborg vindmøllerne. Det viste sig at være hannen af et Havørnepar ved Gørding, der har sit fødesøgningsområde ved Sneum Sluse 15 km fra reden. Parret var begyndt at ruge i begyndelsen af marts, men da den ene part gik til, måtte den anden opgive og forlod reden få dage efter.

Hvad sker der, når Havørnene går på jagt over en stor flok gæs og vadefugle? Vil gæssene og vadefugle have samme evne til at undgå møllevingerne, når de i panik forsøger at undgå Havørnene? I Sønderjylland i Tingdal plantage overnatter 50-100 Havørne. De flyver om morgenen ud til Vadehavet for at søge føde. Det er mange yngre, ikke ynglende Havørne som endnu ikke har helt styr på vingerne ved kraftig blæst, som der ofte er ved Vadehavet.

Vadehavet i Danmark er del af den internationale Østatlantiske trækrute og allerede i 1998 blev Vadehavet fredet på grund af sin unikke natur. Nedenstående beskrivelse af fredningen kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1998/14001

Baggrund for fredning
 Vadehavet er et af de vigtigste vådområder for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute, og er således et værdifuldt fourageringsområde for mange tusinde vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. De vandfugle, der benytter Vadehavets ressourcer, yngler for størstedelens vedkommende i Nordskandinavien, Sibirien og Grønland. Samtidig er Vadehavet og forlandsområderne levesteder for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden.

Der er blandt forskere en bekymring i forhold til nye EU-regler, der skal lempe naturhensyn i forhold til vedvarende energi og vi holder fortsat vejret i skræk i DOF Sønderjylland og Sydvestjylland.

DOF Sydvestjylland
Karin Gustausen, maj 2023 (pdb 030523)

Professor Martin Rheinheimer fra Syddansk Universitet har færdes på Skallingen i mere end 20 år, og har fulgt fuglelivet gennem skiftende årstider.

Den 30. marts 2023 afholdt Martin, i samarbejde med DOF Sydvestjylland, et arrangement på Hovedbiblioteket i Esbjerg, hvor han fortalte de fremmødte om Skallingens fugle. Foredraget gav stor inspiration til at genbesøge Skallingen - og flere af tilhørerne tilkendegav et snarligt besøg på Skallingen med kikkert og teleskop, for at se nogle af de mange arter og lokaliteter som faktisk findes på halvøen i Vadehavet.

Rheinheimer 300323

Under foredraget gennemgik Martin sine egne systematiske observationer af fuglene på Skallingen, sammenkørt med et stort udtræk af fugletællinger fra DOFbasen over flere årtier. Resultatet af denne analyse har efterfølgende udmøntet sig i en meget grundig og interessant rapport, som dannede grundlaget for foredraget.

Rapporten i kan hentes i sin fulde længde her.
Rigtig god fornøjelse med læsningen!

DOF Sydvestjylland
Peter Damgaard Brusendorff
3. april 2023