Indenfor det sidste års tid har en stor og tung trussel ligget over Vadehavet

Kommentar af Karin Gustausen, formand for DOF Sydvestjylland, maj 2023.

Truslen er regeringens målrettede screening af tre områder ved Vadehavet til opsætning af testcentre på op til 450 m høje vindmøller i Natura 2000 og EF Fuglebeskyttelsesområder. Formanden for DOF Sønderjylland, Gert Fahlberg og jeg allierede os allerede i foråret 2022 med Naturpolitisk Udvalg i DOFs hovedbestyrelse, da vi vurderede regeringens trussel for rigelig stor til, at lokalafdelingerne kunne stå alene med det. Nu er der gået et år og efterhånden som tiden går og planerne endnu ikke er taget af bordet bliver bekymringen ikke mindre.

DOFs formand Egon Østergaard siger: "I DOF går vi ind for vindkraft som en fornuftig vedvarende energikilde, men vi er modstandere af uhensigtsmæssige placeringer af store vindmøller i områder, hvor man ved, at der foregår et massivt fugletræk, eller som tiltrækker større ansamlinger af rastende fugle. Vindmøller skal ikke placeres i Natura 2000 og EF-Fuglebeskyttelsesområder. Det vil kollidere med alle love, direktiver og internationale aftaler, der beskytter natur og fugle. Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark er klar til at involvere EU og UNESCO, der har udnævnt Vadehavet til beskyttet verdensarv, i vindmølleplanerne."

Området nordvest for Ribe er Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og nr. 57 Vadehavet med tilstødende marskområder af international betydning for en stor mængde fugles fourageringsområder.
 Vadehavet bruges også af fugle om vinteren til overvintring, om sommeren som fældningsområde og som yngleområde for bl. a. Brushane, Fjordterne, Havterne, Rørdrum, Rørhøg og Klyde.

Flere undersøgelser viser, at mange fuglearter er gode til at undgå kollisioner med vindmøller. Der er ikke viden om, hvor meget vindmøller af den planlagte højde påvirker fuglelivet. Undersøgelser viser, at trækkende vandfugle undgår vindmøllerne. Ved trækbevægelser mellem fødesøgningsområder og overnatningspladser kan fuglearter vælge forskellige trækmønstre. Nogle arter flyver uden om eller over og andre igennem en vindmøllepark- med risiko for at kollidere med vingerne.

En stor del af de mange vandfugle ved Vadehavet trækker til og fra området fra/mod øst. Der er om foråret store flokke af Sortænder og Edderfugle som trækker mod Østersøen i store antal over land. Da Sortænder trækker om natten, kan der være øget risiko for kollisioner med vindmøllerne. En risiko som kan være særlig stor i usigtbart vejr. Undersøgelser viser, at gæs flyver i en højde på 170-190 m over vindmøller med en højde på 149 m. De planlagte vindmøller i Vadehavet bliver måske på en højde på 450 m. og vil dække en strækning på ca 8-10 km. I Sydvestjylland er det fra Kongeåens udløb til Kammerslusen ved Ribe. Det kan resultere i store omveje for fuglene og de kan miste et stort raste- og fourageringsområde ved Vadehavet.

Habitater med mange ørne er en dårlig ide at placere en vindmøllepark i, lyder det fra forskerne. Det er sket i Smøla i Norge og bør undgås. Der er i Danmark fundet 31 vindmølledræbte Havørne siden 1996. Der er formentlig mange flere, der aldrig er fundet.
I Sydvestjylland i 2021 blev der fundet en vindmølledræbt Havørn ved Sig og samme år mistede en Havørn den ene vinge ved vindmøllerne ved Tjæreborg. Den gik på marken med kun en vinge i mere end et døgn inden den blev fundet og aflivet. I midten af marts i 2023 blev der fundet en voksen Havørn, også under Tjæreborg vindmøllerne. Det viste sig at være hannen af et Havørnepar ved Gørding, der har sit fødesøgningsområde ved Sneum Sluse 15 km fra reden. Parret var begyndt at ruge i begyndelsen af marts, men da den ene part gik til, måtte den anden opgive og forlod reden få dage efter.

Hvad sker der, når Havørnene går på jagt over en stor flok gæs og vadefugle? Vil gæssene og vadefugle have samme evne til at undgå møllevingerne, når de i panik forsøger at undgå Havørnene? I Sønderjylland i Tingdal plantage overnatter 50-100 Havørne. De flyver om morgenen ud til Vadehavet for at søge føde. Det er mange yngre, ikke ynglende Havørne som endnu ikke har helt styr på vingerne ved kraftig blæst, som der ofte er ved Vadehavet.

Vadehavet i Danmark er del af den internationale Østatlantiske trækrute og allerede i 1998 blev Vadehavet fredet på grund af sin unikke natur. Nedenstående beskrivelse af fredningen kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1998/14001

Baggrund for fredning
 Vadehavet er et af de vigtigste vådområder for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute, og er således et værdifuldt fourageringsområde for mange tusinde vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. De vandfugle, der benytter Vadehavets ressourcer, yngler for størstedelens vedkommende i Nordskandinavien, Sibirien og Grønland. Samtidig er Vadehavet og forlandsområderne levesteder for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden.

Der er blandt forskere en bekymring i forhold til nye EU-regler, der skal lempe naturhensyn i forhold til vedvarende energi og vi holder fortsat vejret i skræk i DOF Sønderjylland og Sydvestjylland.

DOF Sydvestjylland
Karin Gustausen, maj 2023 (pdb 030523)

Professor Martin Rheinheimer fra Syddansk Universitet har færdes på Skallingen i mere end 20 år, og har fulgt fuglelivet gennem skiftende årstider.

Den 30. marts 2023 afholdt Martin, i samarbejde med DOF Sydvestjylland, et arrangement på Hovedbiblioteket i Esbjerg, hvor han fortalte de fremmødte om Skallingens fugle. Foredraget gav stor inspiration til at genbesøge Skallingen - og flere af tilhørerne tilkendegav et snarligt besøg på Skallingen med kikkert og teleskop, for at se nogle af de mange arter og lokaliteter som faktisk findes på halvøen i Vadehavet.

Under foredraget gennemgik Martin sine egne systematiske observationer af fuglene på Skallingen, sammenkørt med et stort udtræk af fugletællinger fra DOFbasen over flere årtier. Resultatet af denne analyse har efterfølgende udmøntet sig i en meget grundig og interessant rapport, som dannede grundlaget for foredraget.

Rapporten i kan hentes i sin fulde længde her.
Rigtig god fornøjelse med læsningen!

DOF Sydvestjylland
Peter Damgaard Brusendorff
3. april 2023

Naturstyrelsen og DOF har for nogle år siden indgået en aftale vedrørende redetræer. Aftalen går ud på at skåne reder af især rovfugle og spætter. Det er desværre en aftale, der ikke fungerer ret godt – trods god vilje fra begge sider.

Aftalen går ud på at skåne redetræer under skovning på Naturstyrelsens arealer. Dette hensyn er ikke så nemt, som man umiddelbart kunne tro. Skovningen foregår oftest med store maskiner af en ikke lokalkendt entreprenør i et effektivt tempo – og her kan et redetræ desværre nemt overses.

Heldigvis har træfælderen på sin computerskærm i træfældningsmaskinen et ”pas på kort” til rådighed, så han kan blive advaret om, at der er et redetræ i nærheden. Dette forudsætter selvfølgelig at nogen er bekendt med redetræet - og det er netop her, at samarbejdet mellem DOF og NST kommer ind i billedet.

Hvis du har kendskab til sårbare ynglende fugle og dyr: rovfugle, ugler, spætter, natravne, grævlinger i Naturstyrelsens plantager, så husk endelig at indberette stedet, med koordinater, til Naturstyrelsen, så de kan få det påført "pas-på" kortene og vi undgår at fuglene går til ved skovning. Koordinater kan findes på f.eks. app`en "Here I Am”, Google-maps, Apple-maps - eller andre tilsvarende applikationer.

Oplysningerne om redetræet sendes til Naturstyrelsen via dette link.
Hvis fundet er indenfor Blåvandshuk-afdelingen kan indberetninger ske direkte til skovfogeden på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Artiklen er blevet til i et samarbejde mellem DOF Sydvestjylland og DOF Sønderjylland.
18. april 2023 (pdb)

En Mellemflagspætte dukkede i november 2022 op i en have i Hjerting, så vidt vides for første gang i ca. 60 år i Sydvestjylland. Her er historien.

Når der findes sjældne fugle i Danmark, skyldes det som regel, at vi har mange dygtige og ihærdige feltornitologer, der bruger uanede mængder af tid med kikkert og fotoapparat over det ganske land.
En gang i mellem findes sjældenhederne dog også ved det rene held af folk (somme tider ikke engang ornitologer), der ikke har gjort noget som helst for det.
I det følgende skal berettes, hvordan jeg som skrivebordsornitolog fik en appelsin i turbanen.

Mit kontor har et vindue ud mod haven, og jeg har indrettet min foderplads for fuglene, så jeg kan overskue den fra skrivebordet. Min have ligger i udkanten af et parcelhuskvarter i Hjerting grænsende op til et langt og bredt løvhegn. Store dele af min have ligger hen som vildnis med masser af dødt ved (træstammer og grene). Jeg har flere høje træer i haven, bl. a. en birk, med flere alvorlige rådskader, altså en naturskov i miniformat. Der er meget liv i haven, bl. a. Egern, Ræv, Ilder, Husmår, Halsbåndmus, Pindsvin, frøer og tudser (for ikke at nævne insekterne). Især er der dog et rigt fugleliv af almindelige, men spektakulære arter som Spurvehøg, Stor Flagspætte, Spætmejse, Sumpmejse, Kernebider, Dompap, Stillits etc. I snevintre har der flere gange været Skovsneppe og en enkelt gang landede en familieflok af Agerhøns på min terrasse, mens jeg sad der. Den største sjældenhed indtil for nylig var en Fuglekongesanger, som var her på en kort visit for mere end 20 år siden.

Nu har jeg imidlertid trumfet Fuglekongesangeren med flere klasser.

Den 23. november 2022, da jeg sad ved mit skrivebord, opdagede jeg en spætte, der sad og hakkede i mine ophængte mejsekugler. Den havde knaldrød isse, hvilket Stor Flagspætte som bekendt har som ungfugl. Jeg undrede mig over, at den stadig bar ungedragten så sent på året, men det gør de åbenbart, tænkte jeg (jeg ved stadig ikke, hvornår den skifter til adult-dragt).
En anden ting, der undrede mig, var at den havde tydelige, sorte flankestriber. Det mindede mig om den Hvidryggede Spætte, jeg så på DOF Sydvestjyllands legendariske Polenstur i 2000. Jeg kunne dog se i ”Fugle i felten”, at ungfuglene af Stor Flagspætte kunne have svage flankestriber, så jeg slog mig til tåls med, at ”min” spætte havde atypisk tydelige striber. Jeg er ikke den, der går og finder sjældenheder, normalt er jeg god til at overbevise mig selv om, at hvis en fugl ser lidt unormal ud, er det nok bare en atypisk variant. Derfor også min reaktion i dette tilfælde.
Jeg indberettede spætten til DOFbasen som en 1 K Stor Flagspætte og tænkte ikke mere på det. I den følgende tid så jeg fuglen omtrent daglig uden at se nærmere på den.

Haven, hvor fuglen sås

Den må dog alligevel have spøgt i min underbevidsthed, for en morgen vågnede jeg tidligt, og pludselig slog det ned i mig: det var vel ikke en Mellemflagspætte.
Jeg stod op og studerede felthåndbøgerne grundigt. Da det blev lyst, satte jeg mig ved mit kontorvindue med kikkert og fotoapparat parat, og efter en rum tid dukkede spætten op, men desværre ganske kort, inden den forsvandt ind i tætte grene. Jeg fik ikke ro til at studere den, men så dog nok til, at min mistanke bestyrkedes.
Dagen efter (4. december) kom den igen, og nu sad den længe og åd af mine ophængte mejseboller og jordnødder, så jeg havde masser af tid til at studere den og tage billeder. Nu var jeg ikke i tvivl, det var en Mellemflagspætte. Jeg var helt rundt på gulvet, det var mit største ædelhit nogensinde. Jeg ville dog gerne have en ”second opinion” og forsøgte at kontakte den garvede ornitolog, Sven Bødker, men han var på Madagascar. Jeg sendte i stedet fotos til en anden garvet feltornitolog, Niels Knudsen, der har et helt livs erfaring med fugle, og han kunne bekræfte, at det var Mellemflagspætte. Også han var helt oppe i skyerne – ”det er 60 år siden, den sidst er set i Vestjylland!”
Nu kunne jeg roligt indberette den til DOFbasen, men i min befippelse lavede jeg en tastefejl, så jeg angav to fugle. Det har jeg dog senere rettet.

Ved skæbnens ironi har min kone og jeg netop sat huset til salg for at flytte i lejlighed, og dermed forlader jeg mit fugleparadis. Man kan da sige, at de nye ejere får herlighedsværdi med i købet, men hvem ved, måske påskønner de det ikke og omlægger til en velfriseret have.

Hvis man gerne vil se fuglen, skal man være heldig. Jeg tror, den besøger min have hver dag, men jeg sidder jo ikke dagen lang og venter på den, så den kan sagtens undgå min opmærksomhed. Den strejfer formentlig rundt i de omliggende haver og det ca. 1 km lange løvhegn, der grænser op til min have.

Hvis man slår Mellemflagspætten op i den nye ornitologiske bibel, ”Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800 – 2019”, får man at vide, at den var ynglefugl i Nordsjælland og Silkeborgskovene, indtil den forsvandt i 1959. Derefter var den væk, men er dukket op igen i Draved Skov, Gråsten og på Vejlekanten. I alt er 13 fugle set siden 2010, flere af dem stedfaste, men tegn på ynglen er ikke påvist. Niels Knudsen oplyser, at den er set i Fovrfeltskovene i Esbjerg for ca. 60 år siden.

Tekst og foto: Søren Peder Nielsen

06-12-2022