Naturstyrelsen har stor succes med naturgenopretning på Mandø. Brushanen er vendt tilbage til øen som ynglefugl. 
Den i Danmark meget sjældne ynglefugl er indikator for, hvad man kan opnå med målrettet pleje af engene på øen og skærper ønsket om et lykkeligt udfald af den igangværende jordfordeling på Mandø.

Brushanen er på randen af at blive udryddet som dansk ynglefugl.
I Vadehavet ynglede adskillige par frem til begyndelsen af 1990'erne (f. eks. blev der talt 73 par i 1991). Siden er det desværre gået rask ned ad bakke for den imponerende vadefugl med den spektakulære yngleadfærd.I de senere år har der kun ynglet 2-3 par i hele den danske del af Vadehavsområdet, i 2014 var den endda helt fraværende.
Måske tænker du, "Det kan ikke passe, jeg ser da mange Brushøns, når jeg besøger marsk og vadehav", men det drejer sig om  trækgæster, der yngler i Skandinavien, Finland og Rusland, hvor der stadig er store bestande.
Mandø var tidligere en sikker yngleplads (10 par i 1991), men også her forsvandt den stort set - i de seneste 20 år har der af og til været 1 eller 2 par, de fleste år slet ingen.

 
Brushane. Foto: Sven-Erik Juhl

Nu er lysner det imidlertid en lille smule.
Naturstyrelsen overtog i 2011 50 hektar enge på øen og iværksatte forskellige tiltag, der skulle gøre engene mere egnede for vadefuglene, først og fremmest hævede man vandstanden, så der kom sjapvand i yngletiden.Det har været en stor succes for flere vadefuglearter, og ser også ud til at genetablere en lille ynglebestand af Brushane. I 2015 ynglede to par Brushøns og igen i 2017 har to par ynglet på det begrænsede område, Naturstyrelsen råder over.
Du kan se mere om Naturstyrelsens Mandø-projekt ved at klikke her.

Naturstyrelsens eng på Mandø med bl.a. Bramgæs og Hjejler. Foto: Eva Foss

Successen for Brushønsene viser, at hvis man indretter driften af strandengene med henblik på fuglene, kan man sagtens genopbygge bestandene af vadefugle, der er blandt de allermest trængte fuglearter herhjemme. Foruden Brushanen er Engrylen tæt på udryddelse i Danmark, og Stor Kobbersneppe er også meget trængt.

Erfaringen fra Naturstyrelsens areal viser, hvad vi har i vente, hvis den igangværende jordfordeling på Mandø falder heldigt ud og Danmarks Naturfond overtager store dele af øens areal. Hvis det lykkes, vil vandstanden på Mandøs vidstrakte enge kunne hæves til gavn for ikke blot de sjældne Brushøns (og måske igen Engryler), men også for Stor Kobbersneppe, Rødben, Vibe og andre vadefugle.Forhåbentlig falder jordfordelingen godt ud, men det må vi spændt vente på. Deadline for aflutningen af jordfordelingen er februar 2018.

/Søren Peder Nielsen

Bramgåsejagten på Mandø truer vadefuglene

Ny rapport fra DCE indikerer, at den såkaldte regulering af Bramgæs på Mandø har halveret ynglebestanden af en række vadefugle, herunder Stor Kobbersneppe.

DCE (det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, DMU) har på opdrag fra Naturstyrelsen offentliggjort en rapport, der undersøger effekten af forsøgene på ved hjælp af beskydning at bortskræmme de store Bramgåseflokke på Mandø og ved Sneum Digesø.
Beskydningen finder bl.a. sted i vadefuglenes yngletid og betyder omfattende forstyrrelse af vadefuglene, når jægere og hunde bevæger sig rundt i fuglenes yngleterritorier.
Rapporten tyder på, at ynglebestanden af Stor Kobbersneppe, Strandskade og Vibe er halveret pga. af aktiviteterne.

Bramgåsen yngler i polarområderne, men opholder sig i Vesteuropa størstedelen af året. Bestanden er eksploderet i de seneste årtier og store flokke finder føden i form af græs og vintersæd på landmændenes marker.
Mange landmænd ser derfor fuglene som et problem, og da forsøg på at skræmme fuglene væk fra markerne med fugleskræmsler og larmende gaskanoner ikke har virket, har man fået tilladelse til beskydning af de ellers fredede gæs med henblik på at skræmme dem væk.

Beskydningen har været intensiv på Mandø, hvor den har haft karakter af større jagter med adskillige jægere og hunde, kørsel med ATV'er etc.
Det foregår desværre på marker og enge der er vigtige ynglepladser for vadefugle, ikke mindst for Stor Kobbersneppe, der er rødlistet som truet i Danmark. Mandø rummer en stor andel (op til 20 %) af den samlede danske bestand på ca. 500 ynglepar.
Det er derfor alarmerende, at rapporten konkluderer:

"Med andre ord, i foråret 2015 og 2016, der var nedbørsrige, var der forventet et stort antal vadefugle, i størrelsesorden 800 fugle sammenlagt, men det observerede antal lå kun på det halve." [Der er i sammenhængen tale om de tre arter: Stor Kobbersneppe, Vibe og Strandskade].
Se rapporten side 12 forneden.

 
Stor Kobbersneppe - skræmmes væk af jægere og hunde. Foto: Aage Matthiesen.

Det ser dog ikke ud til, at landmændene har haft megen gavn af skyderiet. Rapporten konkluderer:

"Regulering og bortskræmning af bramgæs på Mandø har ikke haft en markant effekt på det overordnede antal af gæs. I de ydre koge har regulering og bortskræmning ikke været effektiv i forhold til at begrænse gæssenes udnyttelse af fennerne, hvorimod gæssenes brug af fenner nær bebyggelse og veje ser ud til at være reduceret."
Se rapporten side 20

Markskaderne er med andre ord ikke reduceret væsentligt, men beskydningen har tilsyneladende (og ikke overraskende) haft den sideeffekt, at gæssene er blevet mere sky til gene for turister, fuglekiggere og andre.

Rapporten undersøger også forholdene ved Sneum Digesø. Her har man ikke kunnet påvise nogen effekt på antallet af ynglefugle.

Rapporten beskæftiger sig ikke med det betimelige i at gennemføre den form for omfattende og gentagne forstyrrelser af ynglefuglene i områder, der er udpeget til Unesco Verdensarv, Nationalpark og Natura 2000 område, og hvor man umiddelbart kunne tro, at beskyttelse af naturen var højt prioriteret.

Se rapporten - en såkaldt "Teknisk rapport fra DCE" - i sin helhed: klik her.

/Søren Peder Nielsen

Mandøs natur står foran et gevaldigt løft.
Naturfond afsætter 25 mio. til at forbedre forholdene for fuglene på Mandø.

Mandø er (sammen med Langli) langt den vigtigste ynglelokalitet for især vadefugle i den danske del af Vadehavet. Forholdene er imidlertid langt fra optimale for fuglene, og i de senere år er flere arter forsvundet, mens andre er gået stærkt tilbage.
Det vil man nu forsøge at gøre noget ved, idet Den danske Naturfond, Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet har bevilget et beløb på foreløbig 25 mio. kr. til jordopkøb med henblik på naturgenopretning.

For sydvestjyske ornitologer er der tale om den bedste nyhed siden genetableringen af Filsø, og samtidig er det et decideret gennembrud i arbejdet med at forbedre naturindholdet i Nationalpark Vadehavet. Der er al mulig grund til at lade champagnepropperne springe!

Klyder. Foto: Søren Vinding

Projektet går ud på gennem jordopkøb og jordfordeling med landmændene på Mandø (og i mindre omfang på fastlandet) at samle størstedelen af landbrugsjorden på Mandø og hæve vandstanden på arealerne, så de bliver mere attraktive for engfuglene. Der skal fortsat være græsning på arealerne, men græsningstrykket skal formindskes til gavn for ynglefuglene.
Samtidig skal forstyrrelser især i form af bortskræmning og beskydning af Bramgæs ophøre eller begrænses.

Øens fire landmænd er vigtige partnere i projektet, der er baseret på frivillighed og dermed afhængig af landmændenes accept. Uden landmændene ingen græsning, og dermed vil engene formentlig gro til i pilekrat o.l.
Landbrugsdriften vil blive mere ekstensiv end i dag, og fremover bliver en af "afgrøderne" vadefugle.
"Landbrugsavisen" har talt med et par af de involverede landmænd, klik her for at se interviewet.

Det bliver spændende at følge projektet i årene fremover, øen har potentiale til at blive en toplokalitet også i international sammenhæng.

Læs pressemeddelelsen - klik her.

Aarhus Universitet har som oplæg for projektet uadarbejdet en kortfattet redegørelse, der beskriver fuglelivets status nu, og som foreslår foranstaltninger, der kan forbedre forholdene. Her får man mere detaljeret besked om, hvad fremtiden kan bringe. Se rapporten - klik her.

/Søren Peder Nielsen 02-11-2016

Stor Kobbersneppe. Foto: Aage Matthiesen