Ung på fuglestation

DOF Sydvestjylland besluttede for nyligt at yde økonomisk tilskud til unge, der kunne tænke sig et ophold på Blåvand Fuglestation for at lære mere om fugle og fugletræk.
Den første har allerede nydt godt af ordningen, idet 27-årige Bianca fra Charlottenlund i slutningen af marts påbegyndte et knapt tre uger langt ophold for at lære at ringmærke.

Jeg har talt med hende for at høre, hvad hun får ud af det.

Vi mødes en morgen ved Blåvand Fuglestation, hvor jeg fanger Bianca mellem to runder ved nettene, og vi sætter os på en bænk i haven.

Jeg lægger ud med at spørge, hvad der fik hende til at interessere sig for fugle. Det er kun et par år siden hun fik interessen i forbindelse med, at hun flyttede fra stenbroen ud til et sted med have.
På det tidspunkt vidste hun stort set intet om fugle og natur. Hun kunne kende en Solsort og en Musvit, og det var det. Nu blev hun opmærksom på naturen omkring sig: planterne, sommerfuglene og fuglene, især bed hun mærke i fuglesangen.
Hun købte en fuglebog og kom i forbindelse med andre naturinteresserede unge, som hun tog på ture med og lærte en masse af.
Nu var hun i gang.

Jeg spørger, om hun så allerede kan kende fuglene på sangen. Beskedent svarer hun, at nogle få kan hun da, men afslører så, at Træløbere (der ikke lige er dem, man først lærer at kende) kan hun da og selvfølgelig også den Gulspurv og de Skovspurve vi hører i baggrunden, så helt ringe står det ikke til.

Ideen med at komme til Blåvand fik hun fra en DOF-Ung’er, Joshua, som flere gange har været på fuglestationen. Han hørte, at Bianca var meget fascineret af ringmærkning og gjorde hende opmærksom på, at på fuglestationen kunne man komme og lære ringmærkning helt fra bunden.
Bianca kontaktede Henrik Böhmer, og en aftale kom i stand.

Nu har Bianca så deltaget i ringmærkningen i en halv snes dage og har allerede lært en masse, siger hun.
Sammen med en meget erfaren ringmærker, Morten Jenrich, lukker hun nettene op i stationshaven og fyrhaven en halv time før solopgang, og herefter fortsætter ringmærkningen fem timer frem.
Håndteringen af de fugle, der er gået i nettet, er noget af det første Bianca har lært. Det var en så fantastisk følelse første gang at stå med en fugl i hånden, at hun næsten glemte at trække vejret, siger hun. Man ser den mindste detalje. At se en Stær tæt på – wouw!
Nogle fugle er sværere at håndtere end andre, f. eks. er Gærdesmutten eminent til at smutte ud af hånden, mens Kernebiderens kraftige næb, kan hakke grundigt ned i en ringmærkerhånd. De svære tager Morten dog.
Bianca er glad for, at hun er kommet i det tidlige forår, hvor der endnu ikke er så mange arter. Først når man har haft en art adskillige gange i hånden, kender man den tilstrækkeligt og kan bl. a. aldersbestemme den. Bianca har haft mange Gransangere, men endnu er den meget lignende Løvsanger ikke kommet. Ellers har Rødhals, Jernspurv og Fuglekonge været de fugle, der har været talrigest.

Nettene skal kontrolleres med korte mellemrum for at de fangne fugle ikke skal hænge for længe, så når de fem timer er gået, er man godt træt af at gå rundt i det kuperede klitterræn, og en lille lur gør godt.

Bianca med sin mentor, Morten Jenrich

Bianca er glad for kombinationen af ”fast arbejde” i fem timer og derefter at have tiden til rådighed. Hun kan så tage sig en løbetur, gå rundt og nyde det landskab, der er så fremmedartet i forhold til det, hun normalt færdes, i eller hun kan tage ud og se egnen omkring Blåvand. Ofte bliver der dog ringmærket udover standardprogrammet, og her kan hun også vælge at tage del.

Hun sætter stor pris på det sociale samvær. Hun havde troet, at hun skulle passe sig selv med mad osv. Men man skiftes til at lave mad og købe ind, og så nyder hun at kunne tale om fugle og natur i timer uden at folk bliver trætte af det. Fedt at være sammen med mennesker, der deler ens passion.

Samtidig er der rig mulighed for at trække sig, når man har trang til at være lidt for sig selv. Der er en dejlig ro i landskabet. Bianca er heldig at have eneværelse, hvad man normalt ikke kan regne med.

Bianca anbefaler ”megameget” et ophold på fuglestationen. Man lærer en masse og er sammen med mennesker, der deler ens interesse. Og så er det fantastisk at bo her - ikke alle kan gå ud ad døren i et klitlandskab og høre lærkesang.

Bianca er som nævnt den første, der har benyttet den nye ordning. Vi håber flere følger efter for enten som hende at lære ringmærkning eller også tage del i trækobservationerne, hvor de erfarne observatører deler ud af deres viden, så man virkelig lærer havfuglene at kende.

Tekst og foto: Søren Peder Nielsen

2024-04-08 

Guide til Blåvandshuk

Blåvandshuk er – sammen med sydspidsen af Fanø – de suverænt bedste steder i Sydvestjylland at se fugletræk. Nu kan du finde hjælp til at få mest muligt ud af dit besøg ved Blåvand.

Henrik Knudsen var i mange år fast observatør og ringmærker på Blåvand Fuglestation. Han har i DOFs netmagasin ”Pandion” udgivet en guide med tips til hvordan man bedst oplever fuglene ved Blåvand. Se artiklen her. 

En vigtig del af fuglestatrionens arbejde er at oplære unge til gode observatører og ringmærkere. Mange af vore dygtigste ornitologer er oplært i større eller mindre grad på fuglestationen. Er du ung mellem 12 og 29 år, kan du få et gratis ophold på fuglestationen en kortere eller længere periode (10 dage til 3 måneder). Se nærmere her.

Vi har tidligere her på DOF Sydvestjyllands hjemmeside bragt en række artikler på basis af interviews med fuglestationens leder gennem alle årene, Bent Jakobsen. Også her kan du blive klog på, hvad du kan se på ”hukket” og hvornår.    
Se artiklerne her:
Vadefuglenes træk ved Blåvand
Havfugle ved Blåvand 
Vinter i Blåvand

Nationalpark Vadehavet har i en årrække indhegnet et område af stranden for at give Dværgterne og Stor Præstekrave ro til at yngle. Resultatet for 2023 kan du se her.

På Blåvand Fuglestations hjemmeside er der bl.a. en blog, hvor du kan følge, hvad der sker på fuglestationen dag for dag. Se den her. 

/Søren Peder Nielsen 09-08-2018

 
Svartbag. Foto: Aage Matthiesen

Vadefuglenes træk ved Blåvand

Vadefuglenes efterårstræk er lige nu på sit højeste, og Blåvandshuk er det suverænt bedste sted i Danmark at opleve det. Men hvordan oplever man det bedst?
Interview med Bent Jakobsen.

Bent Jakobsen var leder af Blåvand Fuglestation i mere end 43 år fra 1973 til 2016 og er dermed den her i landet, der har allermest erfaring med netop dette træk.

Vi mødes i Bents hjem i Oksbøl over en kop kaffe skænket i krus med Brøndby IFs logo. Bent er opvokset i Brøndby, og selvom han har boet 2/3 af sit liv i Vestjylland og dermed næsten (men også kun næsten) er vestjyde, er han stadig Brøndby-fan.
Det følgende er en sammenskrivning af ca. en times snak med Bent om vadefugletrækket ved Blåvand.

Jeg lægger ud med at spørge, hvor fuglene kommer fra, og hvor de skal hen.

Det er primært arktiske vadefugle, der trækker forbi Blåvand. De kommer fra ynglepladserne i Nordskandinavien, Nordrusland, Sibirien, Svalbard, Island, Grønland og Nordcanada. Målet er i første omgang Vadehavet, hvor nogle af dem overvintrer, mens andre æder sig nogle gode fedtdepoter til, inden de fortsætter til vinterkvarterer ved Vesteuropas og især Vestafrikas kyster.

Hvorfor netop Blåvandshuk og ikke f.eks. Henne Strand?

Man kan se trækkende vadefugle langs hele vestkysten, men det specielle ved Blåvand er geografien. Hukket strækker sig ud i Nordsøen, så fugle, der længere nordpå trækker et godt stykke ude over havet, her rammer kysten. Ved Blåvand ser man dem derfor trække lige i strandkanten, og det er unikt i Europæisk sammenhæng. 

Trækkende Strandskader. Foto: Henrik Knudsen

Hvor skal man placere sig for at se fuglene?

Man sætter sig på stranden 2 – 300 m nord for pælerækken, der markerer den militære afspærring. Her deler trækket sig, idet nogle fugle følger Horns rev vestpå, mens de fleste fortsætter langs strandkanten.
I regnvejr kan man finde læ i ”Sabinebunkeren” en smule længere nordpå, men her klarer man sig bedst med teleskop.
Hvis forsvaret har afspærret stranden pga. skydning, må man sætte sig lige på den tilladte side af pælerækken.

Er der en døgnrytme i trækket?

Vadefuglene trækker talrigest om natten og tidligt på morgenen, så man ser flest, hvis man står tidligt op og er på plads, når det bliver lyst.
Der kan komme et mindre træk igen hen mod solnedgang, så det sidste par timer inden mørkning er en mulighed, hvis man er b-menneske.
Specielt Strandskaderne trækker dog dagen igennem, men i størst tal om morgenen.

Hvilken rolle spiller vejret for trækket?

Man troede engang, at fuglene ikke trak i medvind, men det gør de. Myten opstod, fordi det er bedst at se fugletræk i modvind. Men det hænger sammen med, at trækket i medvind foregår i så stor højde, at man ikke ser fuglene. Det har man fundet ud af ved at anvende radar til trækobservationer. Hvis vinden er imod søger fuglene ned i lav højde, hvor vindmodstanden er mindst.

Ved Blåvand er trækket mest intenst ved vind omkring syd og øst. Nordvestenvind er en trækdræber, bortset fra at man kan være heldig at se nogle Strandskader og Sandløbere trække forbi.

Lidt diset vejr en fordel, og for nogle vaderes vedkommende er småregn ingen hindring. På visse dage, hvor vejret er tungt og tordenvejr lurer, er der ofte et intensivt træk, hvis  vinden er sydøstlig.

De optimale forhold har man, hvis man tager til stranden en tidlig morgen, hvor vinden er i sydøst. På en varm dag med sydøstenvind er det dejligt at sidde i strandkanten i shorts og se på vadefuglene.
Men husk her som overalt, når det drejer sig om fugle: der er ingen garantier, fuglene kan opføre sig på tværs af al erfaring og teori.


Sandløber. Foto: Eva Foss

Hvilke vadefugle kan man se og hvornår?

De fleste af de arter, man kan træffe i Danmark, er set ved Blåvand, nogle arter talrigt hvert år, andre sjældent.

Generelt ser man de gamle fugle først på sæsonen, mens ungerne følger senere. Det hænger sammen med de arktiske vaderes ynglebiologi. For mange arters vedkommende forlader hunnerne ynglepladserne kort efter, at æggene er klækkede, og overlader de små unger til hannerne, mens de selv indleder trækket syd på. Hannerne følger efter, når ungerne kan klare sig selv.

Ved Blåvand ser man det første træk af adulte fugle allerede midt i juni. Det næste par måneder ser man fortsat kun gamle fugle til man fra ca. midt i august ser de unge fugle.

De gamle fugle haster forbi hukket, mens ungfuglene ofte raster på stranden og søger føde der.

Efterårstrækket indledes som sagt midt i juni, hvor Storspoverne er de første. De følges af Alm. Ryle fra begyndelsen af juli, lidt senere kommer Lille Kobbersneppe tæt fulgt af Islandsk Ryle. Fra ca. 20. juli kommer Strandhjejlerne. Trækket er nu på sit maksimum, som det holder gennem hele august, hvorefter det hurtigt ebber ud i september.
Strandskaden, der er langt den talrigeste, ses hele juli, men de store tal optræder fra slutningen af juli og gennem hele august.

Forårstræk ser man stort set ikke ved Blåvand. Årsagen er formentlig, at de rastende fugle, når de forlader vadehavet, straks tager meget stor højde og forsvinder mod ynglepladserne uden for synsvidde.

Udvalgte arter.

Strandskaden er som nævnt den talrigeste af de trækkende vadefugle og indbegrebet af vadefugletrækket ved Blåvand. En flok trækkende Strandskader lavt henover strandkanten er et af de smukkeste syn fugleverdenen kan byde på.
Desværre er antallet af forbitrækkende Strandskader faldet fra ca. 30.000 pr. år i 1970’erne til nu ca. 10 – 12.000 pr. år. Årsagen er sandsynligvis et voldsomt fiskeri efter hjertemuslinger i vinterkvarteret i det hollandske vadehav, der fjerner fødegrundlaget for Strandskaderne. Dette fiskeri er nu stoppet, så der skulle være håb om at bestanden vil stige igen. Hvem ved om vi ad åre kommer op nær rekorden fra 1972 på over 50.000 fugle.

Sandløberen opholder sig stort set hele året ved Blåvand. Talrigest er den om vinteren, hvor flokke af dem finder føde i opskyllet på stranden. Den ses også forbitrækkende på efterårstrækket i juli og august. Modsat de fleste andre arter ses den ofte i vind fra vest og nordvest.

Islandsk Ryle er talrigt forbitrækkende i juli og august.
En del af fuglene kommer fra Nordsibirien og raster i Vadehavet en tid, inden de fortsætter trækket til Vestafrikas kyster.
Andre fugle kommer fra Grønland og Canada og overvintrer i Vadehavet. Man har for nylig med gps konstateret, at en Islandsk Ryle fløj non-stop fra det nordligste Canada til det hollandske vadehav på 60 timer – i alt 4.000 km. Se historien - klik her.
Et enkelt år er der observeret et spektakulært forårstræk af Islandsk Ryle ved Blåvand. I løbet af én uge i maj 1973 taltes mere end 26.000 fugle, der i store flokke (op til 3.500 i hver) trak ud over havet ved Blåvand i stor højde med retning mod nordvest mod ynglepladserne i Canada og Grønland.

Islandske Ryler. Foto: Eva Foss

Man kan læse meget mere om vadefugletrækket ved Blåvand i disse rapporter:

Jakobsen, Bent
Fuglene ved Blåvandshuk 1963-1992.
Dansk Ornitologisk Forening, Ribe Amt, 2008
ISBN 978-87-7054-175-6

Blåvand Fuglestation: en oversigt over fugleobservationer 1993-1999
Ribe Amt, 2002
Serie: Naturovervågning i Ribe Amt
ISSN 0906-0146

Rapporterne kan lånes/skaffes fra ethvert folkebibliotek.
Rapporterne dækker desværre ikke de senere år, men en ny rapport, der råder bod på det, er på trapperne.

Bent Jakobsen interviewet af Søren Peder Nielsen 01-08-2016

Havfugle ved Blåvand

Blåvandshuk - Danmarks vestligste punkt - er det ideelle sted at studere havfugle, når vestenvinden presser det åbne havs fugle ind mod kysten. Men det kræver sin kvinde/mand, når elementerne raser.

Det er passende nok én af de første rigtige efterårsdage, der er sat ind på tærsklen til oktober, da jeg mødes med Bent Jakobsen for at høre om havfuglene ved Blåvand. Det er rigtigt ruskvejr med hård kuling fra vest og byger, lige et vejr der presser havfuglene ind mod land.
Blåvand Fuglestation havde også dagen før meldt om en kanondag med Sodfarvede Skråper, Stormsvaler og andet godt.
Vi mødes over en kop kaffe i Bents stue i Oksbøl, jeg spørger og Bent fortæller, mens en udstoppet Natugle ser ud som om, den lytter interesseret.
Med sine mere end 40 år som leder af Blåvand Fuglestation ved Bent alt, hvad der er værd at vide om havfuglene.

Mallemuk. Foto: Søren Vinding

Hvornår ser man havfuglene?

Fuglene ses først og fremmest om efteråret, specielt i oktober. Det varierer lidt for de enkelte arter, præcist hvornår der er størst mulighed for at se dem.
Enkelte arter ses også forår og sommer. Om vinteren kan man også være heldig at se en enkelt havfugl i ny og næ, hvis man går en tur på stranden, men efteråret er absolut højsæsonen, hvor det kan betale sig at sætte sig ud for at kigge efter fuglene.

Havfuglene opholder sig normalt langt fra kysten og ses kun, når de presses ind mod land af blæsten.
Vinden skal være i vest, helst stik vest eller lige deromkring, og der skal være kraftig vind, før der er noget at komme efter.
At kigge på havfugle er ikke for tøsedrenge, det kræver solid vind- og vandtæt påklædning. Det kan også i længden være hårdt ved kikkerter og teleskoper at blive udsat for sandfygning og saltvand. Et uv-filter til teleskopet er en rigtig god ide.
Vejret kan dog også blive for hårdt selv for fuglene, i decideret stormvejr smider de sig på havet og går ikke på vingerne. Når vinden lægger sig, stikker fuglene igen langt ud på havet. Dagen efter uvejret kan der dog ofte stadig ses havfugle under land.

Hvor ser man fuglene?

Ved Blåvand er den såkaldte Sabinebunker nogle hundrede m nord for forsvarets pælerække et klassisk observationssted. Tidligere kunne man her finde nogenlunde læ, men nu er der desværre gennemtræk.
Når forsvaret har skydning må man holde sig syd for pælerækken.  Her er et hul i klitrækken, hvor man klan finde lidt læ, og hvorfra man kan følge fuglene, der trækker ud langs Horns Rev.
Fuglene flyver oftest meget lavt, så man kun ser dem kortvarigt, når de er oppe over en bølge. Det kan derfor være en god ide at placere sig højt over stranden.

I mange år kiggede man kun efter havfugle ved Nordhukket, indtil Bent tilfældigvis en efterårsdag i 1984, hvor ringmærkningen måtte lukke pga. blæst, gik op på Sydhukket og kiggede mod syd. Her opdagede han, at der den dag kom den ene havfugl efter den anden. Det har man været opmærksom på siden. Somme tider kommer der flere havfugle her end på Nordhukket. Desværre er det uforudsigeligt hvornår, det har f. eks. ikke noget at gøre med vindretningen.

Også fra kysten længere mod nord på den jyske vestkyst bliver havfugle drevet ind mod land af vinden, men f. eks. Stormsvalerne ses fortrinsvis ved Blåvand.


Stor Stormsvale. Foto: Per Poulsen

Hvilke fugle drejer det sig om?

De fleste af havfuglene yngler koncentreret i store kolonier og lever uden for yngletiden pelagisk, dvs. på det åbne hav. Som nævnt ser vi dem kun ved Blåvand når de presses ind til kysten af vestenvinden.
For at give en ide om, hvor almindeligt de enkelte arter forekommer ved Blåvand, angives det gennemsnitlige antal fugledage pr. år 1993-1999*.

Mallemuk.
Yngler uhyre talrigt i Nordatlanten. Den fælder i titusindvis i Skagerrak og ses ofte ved de nordjyske strande. Ved Blåvand er den ikke helt så almindelig, men dog en af de mere talrige havfugle.
Den ses fra august, men talrigest i september og oktober. De fleste fugle ved Blåvand ses fra Sydhukket trække mod nord.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  406

Sodfarvet Skråpe.
Den talrigeste af Skråperne. Den ses især medio september – medio oktober.
Den yngler i Sydatlanten (Tristan da Cunha) og overvintrer (i vores sommer) syd for Grønland. Når vi ser den ved Blåvand om efteråret er den på ”forårstræk” mod syd.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  46

Almindelig Skråpe.
Mere fåtallig. Der er chance for at se den hele sommeren og frem til ind i november. Den yngler i stort tal på de britiske øer.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  5

Stor Stormsvale.
Ses mest i september og klinger ud i løbet af oktober. Yngler i Nordatlanten.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  64

Lille Stormsvale.
Meget sjældnere end sin større fætter. Der er chancer for den hele efteråret. Yngler i Atlanten og Middelhavet.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  2

Sule.
Den talrigeste af havfuglene. Ses forår, sommer og efterår. Flest ses om efteråret med kulmination omkring månedsskiftet september/oktober.
Om sommeren ses de fiske tæt ved kysten, formentlig er der tale om fugle fra kolonien på Helgoland. De store mængder om efteråret stammer fra kolonierne i Nordatlanten, hvor Skotland huser kæmpemæsssige kolonier.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  3933

Thorshane.
Denne vadefugl regnes også til havfuglene. Den yngler i arktis, men overvintrer pelagisk i Atlanten ud for Afrika. På trækket hertil blæser den af og til ind til vestkysten.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  5

Almindelig Kjove.
Næst efter Sulen den havfugl, man ser mest i Blåvand. Enkelte fugle ses om foråret, men fra sommeren kommer der flere for at kulminere i slutningen af august og i september. Endnu i oktober ses få fugle.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  1086

Almindelig Kjove. Foto: Eva Foss

Mellemkjove.
Vi skal helt til det nordlige Rusland for at finde Mellemkjovens ynglepladser i modsætning til Almindelig Kjove, der yngler talrigt i Skandinavien, på De britiske Øer m.v. Derfor er Mellemkjoven heller ikke nær så almindelig ved Blåvand. Ses talrigest fra september til begyndelsen af november.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  30

Lille Kjove.
Den sjældneste af kjoverne. Ses især fra september til midt i oktober.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  16

Storkjove.
Ses især fra midt i august til slutningen af oktober. Enkelte fugle ses også forår og sommer.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  25

Dværgmåge.
Også denne regner vi til havfuglene, da den overvintrer på åbent hav i Det irske Hav og blæser ind til Blåvand, når den er på træk til og fra.
Den er en af de mere talrige og ses især i marts og ved månedsskiftet oktober/november.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  449

Sabinemåge.
Denne smukke, højarktiske måge var tidligere et af trækplastrene ved Blåvand i september, men den er gået voldsomt tilbage, og det seneste par år har den helt svigtet. Årsagen er ukendt.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit:  39

Søkonge.
Den lille alkefugl er en rigtig Blåvandsspecialitet, idet den stort set ikke ses andre steder i landet. Den yngler uhyre talrigt i det nordligste Grønland og på Svalbard (og mindre talrigt andre steder i højarktis). Den overvintrer bl.a. på Dogger Banke (1 mio. fugle) og i Skagerrak (1,5 mio.). Langt de fleste ses ved Blåvand fra midt i oktober til midt i november.
Den er på størrelse med en stær og kendes fra de andre alkefugle på størrelsen og den lidt flaksende flugt.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit: 490

Søkonge. Foto: Per Poulsen

Andre alkefugle.
Det er helt tydeligt, at Bent interesserer sig mest for Søkongerne. På spørgsmålet, om der ikke er andre alkefugle ved Blåvand, svarer han blot: ”Jo, det er der da, men dem ser man langt flere af ved Kattegatkysterne”, hvorefter han vender tilbage til Søkongerne.
Men vi tager nu de andre alligevel.
Alk/Lomvie er vanskelige at skelne på lang afstand over havet, så de fleste observationer er slået sammen under et. Man ser dem primært i oktober.
Antal fugledage pr. år 1993-1999 i gennemsnit for Alk/Lomvie: 1096.
Lunde ser man i gennemsnit 4 af om året i oktober.
Tejsten ses sjældent, i gennemsnit en gang om året.

Sjældenhederne:
Af og til kommer en sjældenhed forbi. Lad os nævne Storskråpe, Kuhls Skråpe og Balearskråpe. Den sidstnævnte, der, som navnet indikerer, yngler på Mallorca og de andre Baleariske øer, er i de senere år nærmest eksploderet i antal i Den engelske Kanal – formentlig et resultat af klimaændringerne. Måske vil vi se mere til den ved Blåvand i årene fremover.

Og så har vi forbigået alle de mange andre havfugle, man kan se ved Blåvand, men som ikke specielt dukker op i hård vestenvind: Lommer, Dykænder, Lappedykkere, Måger og Terner f. eks. Nogle af dem vender vi tilbage til en anden god gang.

Nogle af havfuglene kan være svære at artsbestemme, så foruden kikkert og teleskop, bør man bevæbne sig med en god felthåndbog (f. eks. ”Fugle i felten”).
Det er heller ingen skade til at forberede sig hjemmefra.
På DOFs internetmagasin ”Pandion” findes et par gode artikler om feltbestemmelse af Kjover (klik her) og Stormsvaler (klik her).
Ofte vil man træffe erfarne ornitologer, der lokkes til Blåvand, når der meldes hård vestenvind. Det kan være lærerigt.

Tilbagegang.

Antallet af havfugle ved Blåvand er generelt gået meget tilbage i forhold til 1980’erne og 1990’erne. Vi har allerede nævnt Sabinemågen. Den Almindelige Kjove er også gået voldsomt tilbage. Tidligere kunne man se flere hundrede på en god dag, i de senere år kommer man ikke op over 30 fugle.
Bent nævner flittigt rekordforekomsterne af de enkelte arter. De ligger næsten uden undtagelse før år 2000.
Tilbagegangen ligger på linje med de senere års tilbagegang af ynglefugle i de nordatlantiske fuglekolonier, bl. a. er Lomviebestanden mange steder reduceret kraftigt.
Årsagen til tilbagegangen er ukendt, men man kunne gætte på decimerede bestande af tobis og andre småfisk pga. overfiskeri.

Man kan læse meget mere om havfuglene ved Blåvand i disse rapporter:

Jakobsen, Bent
Fuglene ved Blåvandshuk 1963-1992.
Dansk Ornitologisk Forening, Ribe Amt, 2008
ISBN 978-87-7054-175-6

Blåvand Fuglestation: en oversigt over fugleobservationer 1993-1999
Ribe Amt, 2002
Serie: Naturovervågning i Ribe Amt
ISSN 0906-0146

Rapporterne kan lånes/skaffes fra ethvert folkebibliotek.
Rapporterne dækker desværre ikke de senere år, men en ny rapport, der råder bod på det, er på trapperne.

*Tallene er hentet fra:
Blåvand Fuglestation – en oversigt over fugleobservationer 1993-1999.
Ribe Amt, 2002.
Fugledage er antallet af fugle gange antallet af dage. Er der set 4 fugle en dag, har man 4 fugledage. Har man set 2 fugle en dag og 1 fugl dagen efter, har man 3 fugledage.

Bent Jakobsen interviewet af Søren Peder Nielsen 29-09-2016